Synonymer: DNS, DNS server, DN server, Domain Name Server, Navne server
Der findes mange forskellige navneservere rundt om i verdenen, og oftest ligger man på den navneserver som ens webudbyder har. Men fx Cloudflare er også en DNS, bare med nogle flere features ind over som fx CDN, sikkerhed og hastighedsoptimering.
En DNS-server (Domain Name System, Domain Name Server eller Domain Name Service) er en vigtig del af internettet. Den oversætter de menneskeligt læsbare domænenavne til de IP-adresser, som computere og netværksenheder kan forstå. DNS-systemet fungerer som en slags telefonbog, der forbinder domænenavnet, f.eks. google.com, med den tilsvarende IP-adresse, f.eks. 216.58.204.110.
DNS består af to dele: DNS-servere og DNS-forespørgsler. DNS-servere kan opdeles i forskellige typer baseret på deres rolle og placering i hierarkiet, herunder autoritative DNS-servere, der er ansvarlige for at svare på forespørgsler om specifikke domæner, og offentlige DNS-servere, der fungerer som mellemled mellem klienter og autoritative servere. DNS-forespørgsler er de beskeder, der sendes af klienter for at indhente IP-adressen for et domæne ved hjælp af domænenavnet.
DNS gør, at du kan skrive et navn, du kan huske, i stedet for en lang række tal. Og flytter siden til en ny IP-adresse, mærker de besøgende ikke noget.
Når din computer skal åbne en hjemmeside, foretager den en DNS-forespørgsel ved at sende anmodningen til den lokale DNS-server, der normalt administreres af internetudbyderen. Den lokale DNS-server undersøger sin cache for tidligere foretagne forespørgsler og svarer med det samme, hvis den har den korrekte IP-adresse. Hvis ikke, går den videre til at kontakte andre DNS-servere i hierarkiet for at finde svaret. Hvis ingen af serverne kan levere IP-adressen for det pågældende domæne, vil anmodningen til sidst nå frem til en autoritativ DNS-server, der er ansvarlig for det specifikke domæne. Herfra videresendes svaret tilbage via hierarkiet til klienten, og den lokale DNS-server kan derefter cache svaret til senere brug.
DNS-serverne er bygget op i et hierarki. Dette hierarkiske system består af rodservere, topdomæneservere, zonedefinerede servere og lokale DNS-servere. Rodserverne er de øverste servere i hierarkiet og er ansvarlige for at pege forespørgsler videre til de korrekte topdomæneservere, der er ansvarlige for specifikke domæner som .com eller .org. Zonedefinerede servere er ansvarlige for de specifikke domæner under topdomænerne, og de lokale DNS-servere er konfigureret af internetudbyderne og håndterer forespørgsler fra klienterne.
DNS er meget stabilt, men der kan opstå fejl og forsinkelser. Dette kan ske, hvis den lokale DNS-server er nede eller udsat for overbelastning, hvis der er problemer med forbindelsen mellem serverne i hierarkiet eller hvis den autoritative DNS-server for domænet er nede. I nogle tilfælde kan der også opstå fejl, hvis en DNS-server er blevet konfigureret forkert eller har problemer med opdatering af cache, hvilket kan resultere i, at brugeren omdirigeres til en forkert IP-adresse.
Er DNS-serveren langsom, tager siderne længere tid at åbne, og er den nede, kan du slet ikke komme ind. For at undgå det bruger man fx caching, CDN og DNS-anycast, som sender forespørgsler til den nærmeste DNS-server for at minimere svartiden.
DNS-servere er altså en grundsten på internettet. Og de bliver hele tiden gjort hurtigere og mere stabile.
Men kort sagt så sørger en DNS server for at du lander på den rigtige webserver når du som bruger skriver fx kim-tetzlaff.dk i din browser.

Kim Tetzlaff
Programmør og webudvikler · Kim Tetzlaff ApS
- Koder siden 1995
- HTML siden 1996
- WordPress siden 2007
- Oplægsholder, WordCamp Denmark 2013
- Hvem
- Skrevet af mig, der laver arbejdet: hastighedsoptimering, teknisk SEO og udvikling for egne kunder.
- Hvordan
- Bygger på den måde, jeg forklarer begrebet på over for kunder i det daglige arbejde. Udgivet 25. oktober 2014, senest opdateret 31. oktober 2026.
- Hvorfor
- Skrevet så du kan forstå ordet, når det dukker op i en rapport eller et tilbud.







