Privatlivspolitik
Sådan behandler jeg dine oplysninger, når du bruger kim-tetzlaff.dk.
Senest opdateret: 4. november 2026
- Dataansvarlig
- Når du skriver til mig
- Når du bruger værktøjerne
- Statistik og cookies
- Hvor længe jeg gemmer oplysningerne
- Hvem der får oplysningerne
- Dine rettigheder
Dataansvarlig
Kim Tetzlaff ApS er dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles på kim-tetzlaff.dk.
Kim Tetzlaff ApS · Løvstikkevej 59, 1. tv. · 2300 København S · CVR 40793348 · Telefon 38 60 99 18 · kim@kim-tetzlaff.dk
Når du skriver til mig
Når du bruger kontaktformularen, behandler jeg de oplysninger, du selv giver: navn, e-mail, telefon, adressen på din hjemmeside og din besked. Beskeden sendes til mig som en mail og gemmes også på sitet, så den ikke går tabt, hvis mailen fejler.
Når du bestiller en optimering fra en hastighedstest, får jeg dit navn, din e-mail, din besked og et link til testresultatet som en mail.
Jeg bruger oplysningerne til at svare dig og give dig et tilbud. Grundlaget er, at du selv har bedt om det, og at det er forberedelse af en eventuel aftale. Bliver det til en opgave, bruger jeg dem også til at levere og fakturere opgaven.
For at stoppe spam laver formularen en kode ud fra din IP-adresse. Selve IP-adressen bliver ikke gemt.
Når du bruger værktøjerne
Værktøjerne kræver ikke, at du opgiver navn eller e-mail. Jeg gemmer den adresse, du tester, og resultatet af testen. Nogle resultater vises offentligt, fx under /speed/ for det domæne, der er testet.
Hastighedstesten henter målinger fra Googles PageSpeed-tjeneste. Google får kun adressen på den side, der testes, ikke oplysninger om dig.
Så værktøjerne ikke bliver misbrugt, er der højst 5 tests på 5 minutter. Til det laves en kode ud fra din IP-adresse, og koden slettes efter 5 minutter. Grundlaget er min legitime interesse i at holde værktøjerne kørende.
Statistik og cookies
Jeg fører besøgsstatistik med et værktøj, der kører på min egen server hos PerfGrid i EU. Det bruger ingen cookies og gemmer intet på din enhed. Jeg gemmer ikke din IP-adresse. For at kunne tælle besøgende laves der en kode ud fra IP-adresse, browser og et hemmeligt tal, der skiftes og slettes hver nat, så jeg ikke kan genkende dig fra dag til dag. Serverens adgangslog bruges på samme måde til at tælle besøg.
Jeg registrerer, hvilke sider der ses, hvor længe, hvor langt ned der scrolles, sidens indlæsningstid, hvilken side eller søgemaskine du kom fra, overordnet enhedstype, browser og sprog, og om du klikker på telefonnummer eller mail, bruger et testværktøj eller udfylder kontaktformularen. Jeg registrerer aldrig, hvad du skriver. Oplysningerne deles ikke med andre.
Sitet sætter ingen cookies hos besøgende. Den eneste cookie er WordPress’ login-cookie, når jeg selv er logget ind for at redigere sitet.
Videoer fra YouTube vises først, når du klikker på dem, og de hentes fra youtube-nocookie.com.
Hvor længe jeg gemmer oplysningerne
- Henvendelser fra formularen slettes automatisk efter 12 måneder.
- Statistikken slettes efter 25 måneder.
- Oplysninger, der indgår i regnskabet, når du bliver kunde, gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver.
- Testresultater bliver liggende, så længe værktøjet findes. Skriv til mig, hvis et resultat for dit domæne skal fjernes.
Hvem der får oplysningerne
Jeg sælger ikke oplysninger og deler dem ikke med andre. De behandles kun af de leverandører, der driver sitet og min mail for mig:
- PerfGrid: hosting af sitet og databasen i EU.
- Microsoft 365: min e-mail. Microsoft er en amerikansk virksomhed. Overførsel sker efter EU’s standardkontraktbestemmelser og EU-US Data Privacy Framework.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, jeg har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse mod, at jeg behandler dem. Skriv til kim@kim-tetzlaff.dk eller ring på 38 60 99 18, så sørger jeg for det.
Er du utilfreds med, hvordan jeg behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.


