Webudvikler siden 1995

Om Kim Tetzlaff Aps

Jeg er Kim Tetzlaff, programmør og webudvikler med fokus på hastighedsoptimering og teknisk SEO. Jeg har bygget hjemmesider siden 1995 og arbejder hands on med både analyse og implementering. Målet er altid det samme: et hurtigt, stabilt og vedligeholdelsesvenligt site der performer i praksis

Kim tetzlaff ekspert

Hvem er Jeg?

Jeg hedder Kim Tetzlaff, tidligere Kim Johansen. Jeg er programmør og webudvikler med fokus på hastighedsoptimering og teknisk SEO, og jeg har arbejdet med web siden 1995.

Det begyndte på en 486 computer med Norton Commander, hvor jeg programmerede i Visual Basic. Dengang lærte man hurtigt, at ting ikke bare skulle virke. De skulle virke effektivt. Når man ikke havde uendelige ressourcer, blev performance, struktur og enkelhed en del af håndværket. Den måde at tænke på har fulgt mig siden, og den er stadig en stor del af grunden til, at jeg i dag arbejder, som jeg gør.

Da internettet kom hjem til mig, begyndte jeg at lave HTML. I 1995 til 1997 legede jeg med lidt af hvert, mest fordi det var sjovt, men også fordi man lærer ekstremt meget af at prøve ting af, bryde noget, rette det og bygge videre. Det var også tiden hvor man byggede hjemmesider i frames, og hvor man kunne mærke med det samme, når strukturen var rodet, eller når man havde lavet noget der bare var unødvendigt tungt.

Når jeg ikke sidder med kode, performance eller teknisk SEO, er jeg først og fremmest far. Jeg har tre børn på 16, 13 og 3 år, og det giver både perspektiv og balance. Det minder mig om, at digitale løsninger skal være nemme at bruge, stabile og uden unødvendig kompleksitet, fordi der altid sidder rigtige mennesker i den anden ende.

Kim Tetzlaff i punkter

  • Programmør og webudvikler med speciale i hastighedsoptimering og teknisk SEO
  • Har arbejdet med web siden 1995 og har mere end 30 års hands on erfaring
  • Bygger og optimerer hjemmesider der er hurtige, stabile, sikre og nemme at vedligeholde
  • Arbejder både med analyse og implementering, så forbedringerne bliver gennemført i praksis
  • Stor erfaring med WordPress og WooCommerce, samt specialudvikling i PHP
  • Fokus på Core Web Vitals, server og frontend performance, caching, billeder, fonts og tredjepartsscripts
  • Dokumenterer før og efter, så effekten kan ses og måles
  • Har holdt oplæg om WordPress performance, blandt andet på WordCamp Denmark 2013

Scor.dk og den periode hvor jeg fik enormt meget træning

I 1998 blev jeg medlem på Scor.dk. På Scor kunne man bygge sin profil med HTML og CSS og lave sit eget design, men kun hvis man faktisk forstod, hvordan markup og styling fungerede. Jeg startede med at lave en profil til mig selv og min kæreste. Den blev så gennemført, at andre begyndte at spørge, om jeg kunne lave noget tilsvarende for dem.

Det blev en af de vigtigste læringsperioder i min udvikling. Jeg byggede, justerede, fejlrettede og finpudsede, og jeg fik hundredvis af timers praksis i HTML, CSS og grafik. Jeg lavede også ting for folk udenfor Scor, ofte gratis, fordi jeg ville lære endnu mere. Det var min hobby, og det var min skole.

Fra HTML 3 til HTML 5 og fra kode til platforme

Jeg har fulgt webbet fra dengang standarder og praksis skiftede hele tiden, og jeg har bygget løsninger i mange generationer af teknologier.

Jeg har arbejdet med HTML 3, HTML 4, XHTML og HTML 5, og jeg har udviklet i PHP, ASP, ActionScript og Visual Basic. Jeg har bygget hjemmesider i både custom CMS, Drupal og WordPress.

Den bredde er ikke noget jeg nævner for at remse op. Det er noget jeg bruger, når et problem ikke kan løses med standardgreb. Det giver en anden ro i fejlfinding, fordi jeg kan se mønstre på tværs af lag og hurtigt finde ud af, hvor flaskehalsen faktisk ligger.

2004: multimediedesigner hos KEA og mit eget SEO CMS

I 2004 blev jeg uddannet multimediedesigner på KEA. På det tidspunkt havde jeg allerede været aktiv i branchen i nogle år, men uddannelsen gav mig ekstra struktur og et samlet fagligt fundament på tværs af design, kommunikation og digital udvikling.

Samme år byggede jeg mit eget danske CMS, som jeg kaldte SEO CMS. Det var bygget med fokus på både hastighed og SEO. Det var ikke bare en admin til indhold. Det var en platform, hvor performance var en del af designet, blandt andet med aktiv caching og et system til skalering af billeder. Mange af de primære hjemmesider jeg byggede i perioden, blev bygget i det system.

2005: specialløsninger, kommunikation og Drupal

I 2005 byggede jeg et kommunikationssystem til skoler i PHP, specialudviklet fra bunden. Samme år lavede jeg også Drupal hjemmesider. Det var en periode, hvor jeg arbejdede meget med løsninger der skulle fungere for mange brugere og holdes stabile over tid.

Keep it simple som filosofi

Noget af det vigtigste jeg lærte i de tidlige år, er en filosofi jeg stadig bruger i dag: keep it simple.

I gamle dage byggede man sjældent noget, man ikke skulle bruge. Hvis en funktion ikke skabte værdi, blev den ikke bygget ind. Hvis noget kunne laves enkelt, blev det lavet enkelt. Man havde ikke råd til unødvendig kompleksitet.

I dag ser jeg ofte det modsatte. Mange installerer et plugin for at løse en lille opgave, og får samtidig ti andre funktioner med, som aldrig bliver brugt. Det giver overhead på flere fronter. Mere kode der skal indlæses. Flere databasedelinger. Flere scripts. Flere konflikter. Mere vedligehold. Et mere besværligt system at arbejde i.

Det er en af grundene til, at jeg arbejder som jeg gør. Jeg går efter det nødvendige, det stabile og det målbare, ikke efter flere lag og flere features bare fordi de findes.

WordPress, hastighed og teknisk SEO som én disciplin

Jeg begyndte at optimere WordPress løsninger i 2006 og at bygge WordPress hjemmesider i 2007. I 2006 blev jeg også medlem på Amino og skrev meget om teknisk SEO og hastighed, især med fokus på det der kan implementeres og dokumenteres i praksis.

I 2015 lavede jeg min egen hjemmeside om til WordPress, og fra den periode producerede jeg primært WordPress løsninger, selvom mit SEO CMS stadig kørte og blev brugt til konkrete projekter.

I dag ser jeg hastighed og teknisk SEO som to sider af samme virkelighed. Brugeren mærker hastigheden med det samme, og søgemaskiner aflæser kvaliteten gennem både struktur, rendering, performance, stabilitet og tekniske signaler. Hvis fundamentet ikke er i orden, bliver alt andet sværere.

Når man virkelig tester SEO, finder man grænsen

Da Google kom og for alvor ændrede spillet, blev SEO spændende på en ny måde. Ikke som en teori, men som noget man kunne teste. Hvor langt kan man gå. Hvad virker. Hvad virker ikke. Hvilke mønstre belønner algoritmen. Hvornår slår det tilbage.

Jeg har testet meget gennem årene, og jeg har også oplevet at ramme grænsen for, hvad Google accepterer, så konsekvensen blev tydelig. Det var en læring der gav respekt for, at SEO ikke handler om at presse alt til maksimum, men om at finde en bæredygtig vej, hvor kvalitet, teknik og indhold spiller sammen.

Den tilgang bruger jeg stadig. Jeg tester stadig hvad der virker og ikke virker, både i Google og i nye typer søgeoplevelser, hvor AI fylder mere. Jeg tester ikke for at lave tricks. Jeg tester for at finde den mest stabile og effektive løsning for kunderne, og for at forstå hvad der faktisk flytter noget i praksis.

WordCamp Denmark 2013 og fokus på PHP som performance motor

I 2013 var jeg oplægsholder på WordCamp Denmark. Her satte jeg blandt andet fokus på, at hastighed ikke kun handler om caching og billeder, men også om motoren bag WordPress, især hvordan PHP bliver afviklet på serveren. Det var en gennemgribende test af PHP Handler, og det rette valg i forhold til WordPress løsninger. Meget spændende og jeg fik de fleste hosting virksomheder i Danmark til at ændre retning.

Du kan læse mere her:

Oplæg hos Marketers morgen podcast, Marketers.dk – fokus på hastighed

Jeg er af flere omgange blevet spurgt om jeg ikke godt vil snakke om hastighedsoptimering.

Gode eksempler på hastighedsoptimering som der bliver snakket om:

Virksomheder, navne og domæner

Når man har været aktiv i mange år, ændrer både navn og domæner sig naturligt. Her er historikken samlet, så alt hænger tydeligt sammen.

Navne

  • Kim Tetzlaff
  • Kim Johansen

Virksomheder

Domæner og projekter

  • KTJ Media: ktj-media.dk
  • flashdesigns.dk
  • kims-webdesign.dk (det første domæne jeg selv havde, før det lavede jeg ting på andres domæner)
  • Kim Tetzlaff ApS: kim-tetzlaff.dk og kimtetzlaff.dk

Ejendomskommunikationssystemet jeg udvikler på i dag

Ud over webudvikling, hastighed og teknisk SEO udvikler jeg også et ejendomskommunikationssystem, som jeg stadig bygger på i dag. Projektet startede i 2014 sammen med tre andre, men i dag driver og udvikler jeg systemet 100 procent selv.

Det er et produkt, der stiller krav til performance, struktur, adgangsstyring og stabil drift, fordi det skal fungere i hverdagen for rigtige brugere. Den type produktudvikling er med til at holde mig skarp, fordi løsningerne skal kunne tåle virkeligheden, ikke kun se rigtige ud på papiret.

Udvalg af kunder og projekter

Jeg har fast vedligeholdelse og udvikling for:
Body-SDS.dk, Madbanditten.dk, Mummum.dk, rubberproff.dk, komud.dk mf.

Oftest indebære fast vedligeholdelse og udvikling, både udvikling af nye plugins, optimering af hjemmesiden, opdatering af hjemmesiden etc.

Jeg har arbejdet med både små og store virksomheder, organisationer og profiler. Her er et udvalg:

Body SDS, Madbanditten.dk, Valdemarsro.dk, Gyldendal, Netto Fastlane, Thomas Cook, Imotions.com, Billig VVS, Dansk Boligformidling, Danske Bioanalytikere, Grundtvig og Vartov, Settlementet, Trustbox.dk, Spicyweb.dk, Bigum & co, samt mange flere.

Skal vi kigge på din hjemmeside

Hvis du vil have et konkret bud på, hvor din hjemmeside taber fart, så send et link og fortæl kort hvilken platform du bruger, for eksempel WordPress, WooCommerce eller en specialløsning. Så kan jeg pege på de typiske flaskehalse og hvad der normalt giver størst effekt at starte med

Udtalelser

Dette siger folk om Kim Tetzlaff

Se herunder udvalgte udtalelser om mig Kim Tetzlaff.

  • Jeg har haft fornøjelsen af at benytte Kim Tetzlaff til mange opgaver vedrørende teknisk hastighedsoptimering af hjemmesider. Kim har løst opgaverne til perfektionisme og på et fagligt meget højt niveau.

    Kim Tetzlaff er efter min vurdering, en af de absolut bedste i landet inden for hastighedsoptimering af websites. 

    Jeg kan på det varmeste anbefale Kim Tetzlaff, og jeg vil ikke tøve med at benytte Kim igen, når et site virkelig skal fintunes.
    NielcoIT
    John Nielsen
    Nielco IT
  • Kim Tetzlaff har har optimeret min hjemmeside trylleskolen.dk så den blev omkring 9 sekunder hurtigere. Jeg er meget imponeret.

    Det er en meget omfattende community-side med mange plugins, WP og BuddyPress og Kim løste opgaven perfekt.

    Jeg har sjældent følt mig så tryg i hænderne på en programmør. Kim kan virkelig sit kram og meget mere. Han anbefales til alle som ikke lader sig nøje og har brug for en ekspert.
    trylleskolen.dk
    Peter Jakobsen
    Trylleskolen.dk
  • Har gennem flere år arbejdet sammen med Kim om mange forskellige løsninger. Kim ved utrolig meget om de forskellige teknologier og metoder, der udgør et stabilt og godt website.

    Han har altid en løsning uanset hvad jeg beder om og hans viden omkring SEO er uovertruffen.
    Jeg anbefaler varmt Kim Tetzlaff.
    creatic.design ApS
  • Kim T. hjalp mig med de finere detaljer i hastighedsoptimering på en WordPress side. Et bund professionelt stykke arbejde, med det resultat at den aktuelle hjemmeside normalt loader mere end to sekunder hurtigere. Og mange sekunder hurtigere end konkurrenterne.

    Jeg har flere hjemmesider i støbeskeen, og når de når dertil hvor de lige skal bruge det sidste tweak, så får Tetzlaff tjansen igen. Det er den største anbefaling man kan få – returning customers!
    Helle Larsen

Jeg er programmør og webudvikler med fokus på hastighedsoptimering og teknisk SEO. Jeg har arbejdet med webudvikling siden 1995 og driver i dag Kim Tetzlaff ApS.

Jeg hjælper virksomheder og webshops med at gøre deres hjemmeside hurtigere, mere stabil og mere søgemaskinevenlig, typisk på WordPress og WooCommerce. Men jeg udvikler også hjemmesider i wordpress og fra bunden og op.

Ja, jeg laver også hjemmesider. Du kan læse om WordPress hjemmesider, og professionelle hjemmesider. Er du privat person og gerne vil have en personlig hjemmeside. Jeg har lavet hjemmesider i mere end 30 år.

Fordi jeg både analyserer og implementerer. Mange kan pege på problemer, men jeg retter dem også i kode, tema, plugins og opsætning, så forbedringerne faktisk bliver gennemført.

Primært WordPress og WooCommerce. Jeg arbejder også med specialudviklede PHP løsninger og har historisk bygget både custom CMS løsninger, Drupal og andre systemer.

Hastighed har været en del af mit arbejde siden starten i 1995, men jeg begyndte målrettet at optimere WordPress løsninger fra 2005-2006.

Begge dele. Jeg arbejder med Core Web Vitals, billeder, fonts, scripts og rendering, men også server, caching, database og PHP afvikling.

En klar prioritering, konkrete rettelser og dokumentation før og efter, så det er tydeligt hvad der er lavet, og hvad effekten er.

Ja, jeg har blandt andet været oplægsholder på WordCamp Denmark i 2013 med fokus på WordPress og performance. Men har også holdt oplæg både for Marketers morgenpodcast i 2019 og på marketers.dk 2013.

Kontakt Kim Tetzlaff I dag