Spring til indhold
Værktøj · Hastighed

TTFB-test: hvor hurtigt svarer din server?

Time to First Byte er den tid, det tager, fra browseren beder om siden, til serveren sender den første byte tilbage. Google kalder det den indledende serversvartid.

Er TTFB høj, løser du ikke problemet ved at optimere billeder og scripts. Så ligger det i hosting, cache, database eller koden på serveren.

Hvilken side vil du måle?

Testen måler flere gange og viser både første og gennemsnitlig svartid.

Hvad testen viser

Hvor tiden går, før siden overhovedet starter

TTFB består af flere trin. Testen deler tiden op, så du kan se, om det er netværket eller serveren, der er langsom.

I eksemplet her er det serveren, der bruger næsten al tiden. Det peger på manglende sidecache, tunge databasekald eller for lidt kraft på hostingen.

eksempel.dkEksempel
  1. DNS-opslag40 ms
  2. Forbindelse30 ms
  3. TLS45 ms
  4. Serveren arbejder520 ms
  5. Første byte15 ms
TTFB i alt650 msKan forbedres
Hvornår er TTFB god nok?

Googles grænser for serverens svartid

Google anbefaler en TTFB under 0,8 sekunder. Over 1,8 sekunder er dårlig. Men jo lavere, jo mere tid er der tilbage til resten af siden.

Mit eget mål på sider, jeg optimerer, er under 200 ms fra en dansk server til en dansk bruger.

Hvorfor TTFB er vigtig

Alt andet venter på den første byte

En lav TTFB betyder, at serveren svarer hurtigt, og at resten af siden kan begynde at indlæse. En høj TTFB forsinker både FCP og LCP, uanset hvor let siden ellers er.

Det mærker de besøgende direkte. Og fordi LCP først kan starte, når den første byte er kommet, trækker en høj TTFB også ned i Core Web Vitals.

Sådan forbedrer du den

Det giver typisk mest effekt på TTFB

  1. SidecacheLad serveren sende en færdig HTML-side i stedet for at bygge den ved hvert besøg.
  2. Hosting med kraft nokNyere PHP, nok CPU og hukommelse, og en server tæt på dine brugere.
  3. Færre og hurtigere databasekaldRyd op i plugins og forespørgsler, der kører på hver side.
  4. CDN og hurtig DNSKortere vej fra bruger til server, især for internationale besøgende.
Spørgsmål

Spørgsmål om TTFB

Hvad er en god TTFB?

Google anbefaler under 0,8 sekunder. Under 200 ms er rigtig godt for en dansk side med danske brugere.

Er TTFB det samme som indledende serversvartid?

Ja, i praksis. PageSpeed Insights kalder det “Reducer den indledende serversvartid”, når TTFB er et problem.

Hvorfor svinger min TTFB mellem målinger?

Første måling rammer ofte en tom cache. Belastning på serveren og afstand til testserveren spiller også ind. Mål derfor flere gange.

Kan et plugin løse høj TTFB?

Et cache-plugin hjælper ofte meget. Men er hostingen for svag, eller kører der tunge forespørgsler på hver side, skal årsagen findes og rettes.

Næste skridt

Er din TTFB for høj?

Jeg finder ud af, om det er hosting, cache eller kode, og retter det. Kan jeg ikke gøre siden hurtigere, skal du ikke betale.

Kim TetzlaffKim TetzlaffHar bygget værktøjet
Få hjælp til serveren