Domæne – Hvad er et domæner og hvad bruger man et domænenavn til?

På denne hjemmeside er det kim-tetzlaff som er navnet og .dk som er TLD

Det var en hurtig forklaring på hvad et domæne egentlig er, men der ligger faktisk en dybere forklaring på hvad det er, hvad det gør og hvorfor man begyndte at bruge dem, hvordan man vælger den rette webadresse mm.

Webadresse eller URL

En webadresse eller URL (Uniform Resource Locator) er en kombination af protokol, navn og sti, der anvendes til at lokalisere og få adgang til en bestemt hjemmeside eller ressource på internettet. En typisk webadresse ser således ud: “https://www.kim-tetzlaff.dk/hjem”. Protokollen (https://) angiver den sikre internetforbindelse, domænenavnet (www.kim-tetzlaff.dk) er adressen for hjemmesiden, og stien (/hjem) angiver den specifikke placering på hjemmesiden.

Hjemmesidenavn er et udtryk, der ofte bruges til at omtale navnet på en hjemmeside. Det kan være det samme som domænenavnet eller i nogle tilfælde være en variation eller et forkortet navn. Hjemmesidenavnet er det, brugerne husker og bruger til at finde og identificere en bestemt hjemmeside.

TLD (Top Level Domain) refererer til den højeste niveau i en internetadresse. Det er normalt de sidste bogstaver efter punktummet i et fuldt domænenavn. Nogle eksempler på almindelige TLD’er er .dk, .com, .org, .net, .gov, .edu, .uk osv. Hver TLD har en specifik betydning eller et formål. For eksempel bruges .com normalt til kommercielle eller forretningsmæssige hjemmesider, .org til organisationer, og .gov til regeringsinstitutioner i USA osv.

Vælg et godt domænenavn

Når det kommer til at vælge et passende domæne, er der flere faktorer at overveje. Det er vigtigt at vælge et navn, der er let at huske, stave og relatere til det indhold, som hjemmesiden repræsenterer. Det kan være en god idé at inkludere nøgleord eller relevante begreber i navnet for at forbedre synligheden og søgemaskineresultaterne. Længden af navnet er også vigtig; det bør ikke være for langt, da det kan være svært at huske og indtaste korrekt.

Når et navn er valgt, skal det registreres hos en registrator eller en webhostingudbyder. Registreringen indebærer at købe domænet for en bestemt periode, normalt årligt. Der er mange registreringsfirmaer tilgængelige, og priserne varierer afhængigt af TLD og leverandøren.

Når et navn er registreret, skal det også hostes på en server for at være aktivt og tilgængeligt på internettet. En webhostingudbyder tilbyder denne service ved at leje serverplads/webhotel og tilbyde teknisk support til at holde hjemmesiden kørende og tilgængelig 24/7.

Navnet og webadressen er tæt forbundet, da navnet er en del af webadressen. Webadressen bruges til at linke og navigere fra en side til en anden inden for samme hjemmeside eller til at linke fra en hjemmeside til en anden på internettet. navnet og TLD’en i webadressen identificerer den specifikke hjemmeside eller ressource, mens stien angiver den specifikke placering eller side på hjemmesiden.

Guide til valg af domænenavn

Gør det kort og let at stave
Vælg et navn, der er let at huske og nemt at stave for potentielle besøgende. Lange og komplekse navne kan være svære at huske og skrive korrekt.

Vælg et passende TLD
Domains kan have forskellige TLD som f.eks. .com, .net, .org osv. Vælg en udvidelse, der passer til formålet med din hjemmeside. For eksempel, hvis du driver en kommerciel virksomhed, er .com en god valg.

Vær kreativ og original
Undgå at vælge et navn, der ligner andre populære hjemmesider, da det kan forvirre besøgende og skade din troværdighed. Vær kreativ og original, så dit domænenavn skiller sig ud.

Undgå specialtegn og tal
Brug af specialtegn (ÆØÅ) og tal i dit navn kan gøre det svært for folk at huske og skrive korrekt. Hold dig til bogstaver for at gøre det nemmere at kommunikere din webadresse.

Vælg et domænenavn, der relaterer til din virksomhed eller niche
Det er en god idé at vælge et navn, der relaterer til din virksomhed eller den type indhold du vil dele på din hjemmeside. Dette kan hjælpe med at tiltrække de rigtige besøgende til din side.

Undersøg om domænet er ledigt
Inden du beslutter dig for et domæne, bør du undersøge om det er ledigt. Der er mange hjemmesider, hvor du kan tjekke tilgængeligheden af et navn, før du registrerer det.

Tjek om det er beskyttet af copyright eller Trademarks
Sørg for at dit valgte navn ikke krænker andres ophavsrettigheder eller trademarks. Lav en hurtig søgning for at sikre, at dit domænenavn er unikt og kan bruges frit.

Ved at følge disse tips kan du vælge et godt navn, der hjælper med at opbygge din online identitet og tiltrække de rigtige besøgende til din hjemmeside.

Hvad sker der når du skriver domæne i browseren?

Skriver jeg fx kim-tetzlaff.dk i adresse linjen, sker der det at browseren sender en forespørgsel til internetudbyderens (ISP) server/IP adresse, som så har registreret en eller flere IP adresser som forsørgelsen så bliver sendt videre til, dette kaldes (hop). Sådan forgår det indtil man endelig lander på serverudbyderens DNS server som så sender dig videre til den server hvor hjemmesiden ligger, serveren klare så resten og viser den korrekte hjemmeside ud fra det domæne som er skrevet i browserens adresse linje.

Alt sammen foregår via IP adresser sammen med domænet. Der er typisk mellem 5-10 Hop fra server til server før du rent faktisk lander på hjemmesiden, Dette bestemmes ud fra hvor din server er placeret i verdenen og selvfølgelig hvor du selv sidder når du tilgår hjemmesiden.

Du kan selv teste hvor mange hop der er fra din placering til din hjemmeside ved at lave det der heder (Trace Rute) altså ved at spore ruten, dette er meget nemt at teste ved at åbne kommandopromten i Windows:

start -> kør
og skrive cmd i boksen som popper frem.
Dernæst vil der komme et vindue frem hvor du skal skrive følgende:
tracert domain.dk
Hvor domænet er det du gerne vil teste hop på

Du vil samtidig se at der ved alle hop er tilknyttet en IP adresse. Og ud over det vil du også kunne se hvor mange millisekunder der går før en given server svare.

Det siger lidt sig selv at jo flere hop der er før man kommer til serveren hvor hjemmesiden ligger (Webhotellet), jo langsommere vil hjemmesiden komme frem, det er derfor også vigtigt at når du vælger hvor dit domæne skal være placeret, så skal det helst være i det land hvor dine kunder også er. Det vil sige, er dine kunder i Danmark, skal du også have serveren/webhotellet i Danmark. Da det ellers for den danske kunde vil køre langsommere, hvis webhotellet fx er i USA.

Prøv fx at spore ruten til adobe.com
Så vil du opleve at der er langt flere hop, og at ruten går fra Danmark, til Tyskland, videre til Holland og videre til USA hvor den også hopper videre der. Og ydermere vil du også kunne se at tiden der bliver brugt er langt højere, end på en hjemmeside i DK.

Dette har dog ikke lige så stor betydning som for fx 10 år siden, da nettet er blevet hurtigere og der findes DNS udbydere som er placeret i mange lande.

Hvorfor bruger man domæner?

Man begyndte at bruge domæne fordi det både er svært for en normal bruger at huske en IP Adresse, men også fordi man i sin tid blev bange for at IP adresserne skulle løbe tør, altså at der pludselig ikke skulle være flere IP adresser tilbage.

En uddybende forklaring på, hvad en IP adresse er, kan findes nedenfor.
En IP adresse består generelt af fire blokke af tre tal, adskilt af punktummer. Hver blok kan indeholde tal fra 0-255, hvilket giver et stort antal mulige kombinationer. Det er vigtigt at huske, at disse IP numre bruges af hele verdenen, hvilket har ført til oprettelsen af domæner og private IP adresser med endnu flere mulige kombinationer. Dette giver mulighed for flere domæner at køre på samme IP adresse, hvilket ofte ses hos webhoteludbydere.

Der er flere grunde til, at man bruger domæner i stedet for IP-adresser til at navigere på internettet:

1. Lettere at huske: Først og fremmest er IP-adresser svære at huske og genkende for mennesker, da de består af en lang række tal adskilt af punktummer. Ved at bruge navne, som er alfanumeriske karakterer, bliver det lettere at identificere og huske webadresser.
2. Fleksibilitet: Ved at bruge domæner kan en hjemmeside let flyttes til en anden server eller en anden IP-adresse, uden at brugerne behøver at ændre den adresse, de indtaster. Derfor giver domæner mulighed for at organisere og strukturere internettet på en mere logisk måde. Domæner kan bruges til at kategorisere og gruppere hjemmesider ud fra deres branche, geografiske placering eller formål.
3. Skalering: Domæner gør det muligt for virksomheder at have flere subdomæner, hvilket giver mulighed for at opdele og organisere deres hjemmesider og online tjenester.
4. Branding: Domæner tillader virksomheder at opbygge deres brand ved at have et unikt navn, der er nemt at genkende og huske ved at kunne tilpasse deres webadresser til deres virksomhedsnavn eller slogan..
5. Sikkerhed: Domæner giver mulighed for at implementere SSL-certifikater, der krypterer kommunikationen mellem brugernes browsere og hjemmesidens server, hvilket sikrer privatliv og beskyttelse af data.

Samlet set giver brugen af domæner en mere brugervenlig, organisatorisk og personlig måde at navigere på internettet end ved at bruge IP-adresser.

Hvem ejer domæner?

Domæneadministratoren ejer navnet (fx punktum.dk), du får oftest brugsretten til navnet. Sådan er det i hvert fald i Danmark, og det er for at navne ikke bliver solgt til urimelige priser, i Danmark må man nemlig ikke sælge domænerne, men man kan overdrage brugsrettes til det til en anden. Vil du derfor gerne sælge domænet til mere, er det i virkeligheden hjemmesiden, SEO arbejdet mm. Som du skal prissætte..