Hvad er en DNS server? Domain Name Server
DNS står for Domain Name Server, på dansk Navne server, og det er en server som alle internettets brugere kommer igennem. Det er nemlig sådan at en DNS server som de fleste kalder den, gør det at når du fx skriver kim-tetzlaff.dk, så oversætter DNS serveren så domænenavnet til en såkaldt IP adresse som alle computere og servere kan forstå/fortolke.
Synonymer: DNS, DNS server, DN server, Domain Name Server, Navne server
Der findes mange forskellige navne servere rundt om i verdenen, og oftest ligger man på den navneserver som ens webudbyder har. Men fx Cloudflare er også en DNS, bare med nogle flere features ind over som fx CDN, Sikkerhed og hastighedsoptimering.
En DNS-server (Domain Name System, Domain Name Server eller Domain Name Service) er en essentiel del af internettets infrastruktur, der har til opgave at oversætte de menneskeligt læsbare domænenavne til de IP-adresser, som computere og netværksenheder kan forstå. DNS-systemet fungerer som en slags telefonbog, der forbinder domænenavnet, f.eks. google.com, med den tilsvarende IP-adresse, f.eks. 216.58.204.110.
Nøglefunktionerne i DNS-systemet består af to primære elementer: DNS-servere og DNS-forespørgsler. DNS-servere kan opdeles i forskellige typer baseret på deres rolle og placering i hierarkiet, herunder autoritative DNS-servere, der er ansvarlige for at svare på forespørgsler om specifikke domæner, og offentlige DNS-servere, der fungerer som mellemled mellem klienter og autoritative servere. DNS-forespørgsler er de beskeder, der sendes af klienter for at indhente IP-adressen for et domæne ved hjælp af domænenavnet.
Formålet med DNS er at gøre det muligt for brugere at anvende let huskelige domænenavne i stedet for at skulle huske komplekse numeriske IP-adresser for at få adgang til forskellige tjenester og ressourcer på internettet. Domænenavne er mere intuitive og brugervenlige, og de sikrer desuden, at forandringer i underliggende IP-adresser ikke forstyrrer brugernes adgang til internettet.
Når en klient ønsker at få adgang til et websted, foretager den en DNS-forespørgsel ved at sende anmodningen til den lokale DNS-server, der normalt administreres af internetudbyderen. Den lokale DNS-server undersøger sin cache for tidligere foretagne forespørgsler og svarer med det samme, hvis den har den korrekte IP-adresse. Hvis ikke, går den videre til at kontakte andre DNS-servere i hierarkiet for at finde svaret. Hvis ingen af serverne kan levere IP-adressen for det pågældende domæne, vil anmodningen til sidst nå frem til en autoritativ DNS-server, der er ansvarlig for det specifikke domæne. Herfra videresendes svaret tilbage via hierarkiet til klienten, og den lokale DNS-server kan derefter cache svaret til senere brug.
For at sikre en pålidelig og effektiv DNS-funktion implementeres DNS-servere i et hierarkisk system. Dette hierarkiske system består af rodeservere, topdomæneservere, zonedefinerede servere og lokale DNS-servere. Rodserverne er de øverste servere i hierarkiet og er ansvarlige for at pege forespørgsler videre til de korrekte topdomæneservere, der er ansvarlige for specifikke domæner som .com eller .org. Zonedefinerede servere er ansvarlige for de specifikke domæner under toppdomænerne, og de lokale DNS-servere er konfigureret af internetudbyderne og håndterer forespørgsler fra klienterne.
Mens DNS-systemet generelt er yderst pålideligt, kan fejl eller forsinkelser forekomme, hvilket kan forårsage, at en bruger oplever, at han kommer forbi en DNS-server. Dette kan ske, hvis den lokale DNS-server er nede eller udsat for overbelastning, hvis der er problemer med forbindelsen mellem serverne i hierarkiet eller hvis den autoritative DNS-server for domænet er nede. I nogle tilfælde kan der også opstå fejl, hvis en DNS-server er blevet konfigureret forkert eller har problemer med opdatering af cache, hvilket kan resultere i, at brugen omdirigeres til en forkert IP-adresse.
Problemer med DNS-serveren kan have betydelige konsekvenser for brugere, da en forsinkelse i at få oversat et domænenavn til en IP-adresse kan resultere i langsommere indlæsning af websider eller endda manglende evne til at få adgang til tjenester på internettet. For at minimere sådanne risici og optimere ydeevnen anvendes forskellige metoder som caching, anvendelse af geografiske distributionsnetværk (CDN) og anvendelse af DNS-anycast, som har til formål at afgive forespørgsler til den nærmeste DNS-server for at minimere svartiden.
Alt i alt er DNS-servere fundamentale for internettet og spiller en central rolle i at oversætte domænenavne til IP-adresser. De gør det muligt for os at bruge brugervenlige domænenavne og navigere på nettet uden at skulle huske komplekse numeriske adresser. Selvom DNS kan opleve fejl og forsinkelser, bliver det konstant optimeret for at sikre en effektiv og pålidelig tjeneste, der i sidste ende forbedrer brugeroplevelsen på internettet.
Men kort sagt så sørger en DNS server for at du lander på den rigtige webserver når du som bruger skriver fx kim-tetzlaff.dk i din browser.