Spring til indhold

Google PageSpeed Insights
Alt du skal vide om PageSpeed Insights test

PageSpeed Insights fra Google kan være svær at blive klog på. Der er mange tekniske ord og kryptiske anvisninger, og mange står tilbage med spørgsmålet: Hvad betyder punkterne, og hvordan retter jeg dem?

Se på tiden, ikke scoren: en PageSpeed-rapport i et browservindue, hvor en tidslinje med markøren 2,5 s fylder mere end scorecirklen, og fanerne Mobil og Desktop.

Du skal forstå de enkelte punkter i rapporten, før du kan gøre din hjemmeside hurtigere.

Hvad er Google PageSpeed Insights?

Google PageSpeed Insights (PSI) er Googles gratis værktøj til at måle og forbedre din hjemmesides hastighed. Det gennemgår koden og den måde, indholdet bliver leveret på, og viser, hvor der er mest hastighed at hente.

En test med Google PageSpeed giver et klart overblik over potentielle flaskehalse og problematiske elementer. Så kan du bedre vælge, hvilke rettelser der giver mest for hastigheden og din SEO.

Det gode ved Google PageSpeed Insights

Google PageSpeed Insights viser, hvor din hjemmeside er langsom, og det kan give både bedre SEO og gladere besøgende.

Et hurtigt site får flere besøgende til at komme igen og flere til at købe eller tage kontakt.

Testen hjælper dig med at vælge de rigtige tekniske rettelser, og det kan give bedre placeringer i Google.

Det giver konkrete anbefalinger for at optimere hjemmesidens hastighed, og det mærker dine besøgende.

Det dårlige ved Google PageSpeed Insights

Google PageSpeed Insights tager ikke højde for den faktiske brugeroplevelse, hvilket kan give et misvisende billede af hjemmesidens performance. Algoritmen bag værktøjet fokuserer primært på tekniske aspekter og ignorerer andre væsentlige faktorer, der kan påvirke sidens egentlige hastighed.

Scoren afspejler ikke altid realiteten. En høj score garanterer ikke en hurtig side, og omvendt.

PageSpeed testen giver et øjebliksbillede og ikke en kontinuerlig analyse, så du ikke ser, hvordan siden klarer sig over tid. Dermed kan vigtige performance-problemer blive overset, hvis de ikke er til stede, netop når testen udføres.

Anbefalingerne kan være generiske og ikke fuldt ud tage højde for hjemmesidens specifikke kontekst eller funktionelle krav. Så du skal selv vurdere, hvad der passer til din side.

Desuden forudsætter værktøjet en vis grad af teknisk indsigt for at kunne fortolke og handle på de genererede data. Dette kan være en barriere for mindre tekniske hjemmesideejere, som ønsker at forbedre deres sites hastighed.

Endelig kan det være svært at overskue alle tallene og vide, hvad du skal tage først. Uden specialistviden kan det være udfordrende at vurdere, hvilke ændringer der reelt vil påvirke sidens hastighed og brugeroplevelse.

Sådan bruges Google PageSpeed Insights

Du kan teste din hjemmeside med værktøjet her: https://pagespeed.web.dev/. Når du har åbnet testværktøjet, skal du i realiteten bare indskrive den URL du gerne vil teste og trykke på Analysér. Nedenfor kan du se en video som viser hvordan, og du kan se selve testen her: https://pagespeed.web.dev/analysis/https-kim-tetzlaff-dk/51cilvmw0e

Forståelse for PageSpeed Score

PageSpeed scoren afspejler hastighedsoptimeringer der kan give bedre hastighed, men siger ikke alt om, hvordan siden opleves. Den er vejledende, og du skal ofte have lidt teknisk indsigt for at bruge den.

Scoren på 0-100 point er en indikator, men ikke en udtømmende vurdering af siden. En høj score betyder ikke per automatik optimal hastighed, særligt hvis siden ikke er testet i forskellige scenarier og under forskellige betingelser.

En god score betyder ikke, at du er færdig. Hastighedsoptimering er noget, du løbende skal holde øje med.

Betydningen af din PageSpeed Insights score

Scoren fra Google PageSpeed Insights er først og fremmest et værktøj til at finde fejl. Den giver et øjebliksbillede af hjemmesidens hastighed og potentielle forbedringsområder, men det er ikke en definitiv vurdering af hjemmesidens samlede hastighed.

En høj score betyder, at siden følger Googles anbefalinger, men selv en hjemmeside med en høj score kan stadig opleve performanceproblemer. Man skal også være opmærksom på, at scoren ikke tager højde for faktorer som webhosting ydeevne, brugerens netværksforhold eller serverplacering, der alle kan påvirke indlæsningstiderne betydeligt. Derfor skal du se på mere end scoren.

Den faktiske brugeroplevelse kan variere, selv på hjemmesider med lignende scores, fordi scoren ikke viser, hvordan de enkelte brugere oplever siden. Browsing på forskellige enheder, med forskellige opløsninger og tilslutningstyper, kan afsløre yderligere performanceudfordringer, som kan være usynlige for PageSpeed Insights, men mærkbare for slutbrugeren.

Brug derfor scoren som ét pejlemærke blandt flere, ikke som det eneste mål for succes. At analysere data grundigt for at identificere forbedringsmuligheder og kombinere det med test på rigtige enheder og feedback fra brugerne er den eneste måde at sikre, at din hjemmeside ikke kun scorer højt, men også er hurtig i praksis.

Sådan skal du læse resultatet af scoren

Scoren fra Google PageSpeed Insights er et udgangspunkt, ikke en endegyldig vurdering af hjemmesidens hurtighed. Husk at se på de underliggende problemer, som scoren refererer til.

  • Prioritér anbefalinger – Vær opmærksom på, hvilke optimeringer der kan have størst indflydelse på hastigheden, og fokuser på at udbedre disse først.
  • Forstå konteksten – Nogle forslag kan kræve teknisk indsigt eller betydelige ændringer til hjemmesidens infrastruktur.
  • Balancér indsats og udbytte – Overvej, om den tid og de ressourcer, der skal investeres i en optimering, står mål med den potentielle hastighedsforbedring.

Vurderingen skal ses som en vejledning, der peger på mulige flaskehalse og hastighedsfejl.

Optimeringen er en løbende proces; benyt scoren til at overvåge fremgang og identificere nye områder, der kan optimeres over tid.

Der er 3 kategoriseringer af Google PageSpeed fejl.

Ikke nogen fejl fundet som er værd at gøre noget ved. Læg mærke til formuleringen, der er ikke fundet fejl som er værd at gøre noget ved. Dette betyder reelt at der kan være nogle fejl, men ikke noget Google synes du skal gøre noget ved. Det betyder samtidig også at du helst skal sætte dig ind i hvorfor fejl sker, da du så reelt kan se på sitet med dine egne øjne og andre værktøjer og faktisk fjerne fejlene selvom Google ikke fortæller dig hvor fejlene er.

Overvej at rette disse fejl hvis ikke det tager for lang tid. Punkter du finder i denne kategori kan være: Reducer JavaScript, Reducer CSS, Reducer HTML, Optimer billeder.

Retter man disse fejl, vil man rette hastighedsfejl som har målbar effekt på hastigheden. Punkter her kan blandt andet være – Aktiver komprimering, Reducer serverens svartid, udnyt cachelagring i browseren, fjern gengivelsesblokerende JavaScript og CSS

Den hurtige læser vil se at selvom Google fortæller ved rød at det er elementer som har en målbar effekt på hastigheden, så er det samme altså også tilfældet for de gule punkter. Så det gule punkt er i mine øjne lige så vigtigt som det røde, omend man kan mærke en større forskel, alt efter typen af indhold, på dem i det røde.

Sådan påvirker scoren brugeroplevelsen

En høj score i Google PageSpeed Insights er ikke bare pynt. Den siger noget om, hvor hurtigt siden kører i brugerens browser. Lave loadingtider bidrager til en positiv brugeroplevelse og mindsker sandsynligheden for, at en bruger forlader siden før den er fuldt indlæst.

Der er en klar sammenhæng mellem en høj PageSpeed score og hjemmesidens evne til hurtigt at levere indhold. Det betyder noget, for brugerne har ikke meget tålmodighed, og hver forsinkelse kan koste et salg. Desuden kan en optimeret hjemmeside føre til forbedret synlighed i søgemaskinernes resultatsider, og dermed mere trafik fra Google.

Men scoren alene gør ikke siden god at bruge. Det er nødvendigt at kigge dybere på de specifikke anbefalinger og forstå, hvordan disse hver især påvirker den reelle oplevede hastighed for slutbrugeren. Ofte skal du længere end de løsninger, værktøjet foreslår.

Glem ikke brugerne. En hjemmeside, der scorer højt i Google PageSpeed Insights, men ikke giver brugerne det, de kom efter, står stadig svagt. Og hastighed er ikke noget, du gør én gang. Teknikken og brugernes vaner ændrer sig, så du skal holde øje med det løbende.

Se på tiden som Google PageSpeed tester, ikke scoren

Det er afgørende at fokusere på de faktiske loadtider, som Google PageSpeed Insights rapporterer, snarere end den numeriske score alene. Selvom en høj score kan være tiltalende, er det de specifikke sekunder, der tæller, når en besøgende loader din hjemmeside.

Det er ikke ualmindeligt, at hjemmesideejere fejlagtigt prioriterer scores frem for faktiske indlæsningstider. Mens en god score er en indikator for potentiale, er det ofte de rå data – som indlæsningstider over og under “folden” – der giver det mest præcise billede af hjemmesidens performance. Det er de tal, der viser, hvad den besøgende faktisk oplever.

For at forstå tidsmålingerne i PageSpeed Insights skal du vide, hvad der påvirker hastigheden. Dette inkluderer alt fra serversvartider til optimering af ressourcer, og det kan ofte kræve teknisk ekspertise at forbedre disse faktorer betydeligt.

Eksempelvis indikerer lang indledende svartid ofte et behov for serveroptimering eller revurdering af hosting-løsninger. Uden forståelse for disse elementer risikerer man at overse væsentlige forbedringsmuligheder. Derfor skal du ofte længere end de generelle anbefalinger, hvis loadtiden skal helt ned.

Core Web Vitals

Core Web Vitals er Googles målinger af det, brugerne mærker mest, når en side indlæser. Disse inkluderer Largest Contentful Paint (LCP), der måler indlæsningstiden for det største synlige indholdselement; Interaction to Next Paint (INP), der måler, hvor hurtigt siden reagerer, når brugeren klikker eller taster (INP afløste First Input Delay, FID, i marts 2024); og Cumulative Layout Shift (CLS), der måler visuel stabilitet af indholdet under indlæsning.

Målet er ikke en høj score i PageSpeed Insights. Målet er en side, der er hurtig og ikke hopper rundt, mens den indlæser.

Hvad er CLS (Cumulative Layout Shift)?

CLS står for Cumulative Layout Shift og er en central metrik indenfor Core Web Vitals. Den måler mængden af uventede layoutforskydninger, der forekommer igennem en side-session, hvilket påvirker brugeroplevelsen negativt.

Konkret evaluerer CLS, hvor stabilt indholdet er, mens det indlæses og vises for brugeren. Hvis elementer på siden rykker sig pludseligt, som følge af sent indlæste billeder, annoncer eller dynamisk indhold, bliver brugeren irriteret. Du mister tråden i teksten eller klikker forkert, fordi indholdet flytter sig.

For at forstå betydningen af CLS skal man forestille sig oplevelsen af en artikel, der forskyder tekst og billeder, mens man læser – det er både forstyrrende og irriterende. En høj CLS-værdi indikerer netop sådanne abrupte skift, som gør siden irriterende at bruge; en lav værdi betyder derimod minimal forskydning og derfor en mere behagelig brugeroplevelse.

Find og ret årsagerne til høj CLS. Dette kan eksempelvis omhandle at reservere plads til indlæsning af media (som billeder og videoer) og reklamer eller at undgå pludselig tilføjelse af indhold øverst på siden, som skubber resten nedad. Hold øje med CLS, også efter du har rettet den. Et site, der ikke hopper rundt, virker mere professionelt.

Hvad er LCP (Largest Contentful Paint)?

LCP står for Largest Contentful Paint og er en vigtig måling af hjemmesidens hastighed. Den viser, hvornår det største element i brugerens skærmbillede er blevet vist.

I praksis afspejler LCP hvor længe en bruger skal vente på at se det primære indhold på siden. Dette kunne være en stor overskrift, en tekstblok, eller et centralt placeret billede. Det er et direkte signal om oplevet hastighed, og en lang LCP-indlæsningstid kan være frustrerende for brugeren og medvirke til en dårlig brugeroplevelse.

For at forbedre LCP, bør hjemmesideejere fokusere på at optimere deres billedfiler, minimere blokerende ressourcer og sikre hurtig serverrespons. Desuden kan teknikker som lazy loading af ikke-væsentlige billeder og korrekt cache-strategi hjælpe meget på LCP.

Det er væsentligt at holde LCP under 2,5 sekunder for en god brugeroplevelse, da Google betragter dette som benchmark for en optimal indlæsningstid. En lav LCP er godt for både brugerne og din SEO, fordi hastigheden spiller ind på placeringen i Google.

Hvad er INP (Interaction to Next Paint)?

INP, eller “Interaction to Next Paint”, er en performance-metrik, der måler tiden fra en brugers interaktion til visuel opdatering på skærmen.

  1. Identificering af brugerinteraktion: Det første trin er at identificere, når brugeren interagerer med siden, herunder klik, tryk eller tryk på tastatur.
  2. Måling af responstid: Tiden måles derefter fra brugernes interaktion til det tidspunkt, hvor browseren starter opdateringen af skærmen.
  3. Visuel opdatering af skærmen: Denne metrik fokuserer på den første opdatering efter interaktionen, som kan inkludere visuelle ændringer som tekst, billeder eller animationer.

Denne metrik er særlig vigtig for brugeroplevelsen, da den måler den responsivitet brugere oplever på interaktive websteder.

Ser du på INP sammen med LCP og CLS, får du et bedre billede af brugeroplevelsen og hjemmesidens generelle performance.

Core Web Vitals i Google Search Console

I Google Search Console kan du også se, hvordan dine sider performer med hensyn til Core Web Vitals. Der er dog nogle store forskelle mellem testen i PageSpeed Insights og Google Search Console. I Search Console vises faktiske brugermålinger, der tager et gennemsnit over 28 dage for hver side, der er blevet besøgt i testen. På den anden side er testen i PageSpeed Insights en maskinel emuleret måling, der giver et øjebliksbillede af hastigheden.

core web vitals google search console

Det er derfor vigtigt at inkludere Google Search Console i dine vurderinger, når du skal evaluere hastigheden på din hjemmeside. Ved at bruge Search Console kan du få et mere realistisk billede af, hvordan dine sider præsterer over tid og identificere eventuelle problemer, der påvirker brugeroplevelsen. Du kan også få et overblik over, hvilke sider der har behov for hastighedsoptimering og prioritere dine indsatsområder.

Selvom du også kan se de samme data i Google PageSpeed Insights, giver Google Search Console dig et mere omfattende indblik i hastigheden på din hjemmeside som helhed. Ved at kombinere data fra begge værktøjer kan du få en mere fuldstændig forståelse af, hvordan du kan forbedre hastigheden og brugeroplevelsen på din hjemmeside.

se hvad brugerne ser

Optimeringstips fra PageSpeed Insights testen

Når du anvender Google PageSpeed Insights til at optimere din hjemmeside, vil du modtage konkrete forslag til forbedringer. Det er vigtigt at forstå, at ikke alle forslag nødvendigvis skal implementeres uden videre – du skal prioritere. Begynd med de ændringer, der giver størst effekt på loadtiden og brugeroplevelsen, såsom billedoptimering eller reduktion af JavaScript. Overvej omkostninger versus fordel ved hvert forslag: nogle optimeringer kan være teknisk komplekse eller kræve ændringer i din hjemmesides arkitektur. Fokuser også på fejl, der potentielt kan påvirke SEO markant, da Google favoriserer hurtigt indlæsende hjemmesider i søgeresultaterne. Brug PageSpeed Insights som en rettesnor, og tilpas løsningerne til din egen hjemmeside.

Reduktion af loadtid med billedoptimering

Billeder er ofte en tung synder til langsommere loadtider.

Ved at optimere billeder kan hjemmesiders hastighed forbedres betragteligt. Store, uhensigtsmæssigt formaterede eller ukomprimerede billeder kan trække ned i både hastighed og brugeroplevelse. Derfor skal billeder altid skaleres ned, gemmes i det rigtige format og komprimeres.

Effektiv billedoptimering er en kunst i sig selv.

For at undgå en forringelse af kvaliteten – samtidig med at størrelsen mindskes – er det essentielt at anvende moderne billedformater såsom WebP og AVIF. Disse teknologier tilbyder en betragtelig kompression uden synligt tab af kvalitet.

Moderne billedbehandling er det vigtigste her. Korrekt anvendelse af responsive billeder, cachingstrategier og lazy loading teknikker er alle metoder, der bør indarbejdes for effektivt at reducere belastningen fra billeder. Det giver en hurtigere side.

Forbedring af JavaScript og CSS håndtering

JavaScript og CSS betyder meget for, hvor hurtig en hjemmeside er. Dårligt optimerede scripts og stylesheets kan føre til lange loadtider og påvirke brugeroplevelsen negativt. Derfor er det vigtigt at optimere og minificere disse ressourcer.

Ved at kombinere og minificere JavaScript og CSS-filer reduceres antallet af HTTP-requests og størrelsen på de filer, der skal overføres. Dette resulterer i en hurtigere indlæsningstid, da browseren ikke behøver at hente og behandle lige så mange filer. Værktøjer som Webpack eller Gulp kan automatisere denne proces og effektivt forbedre hastigheden.

For JavaScript er det ydermere fordelagtigt at udnytte teknikker som ‘defer’ og ‘async’ for at undgå render-blocking scripts. Disse attributter tillader scripts at blive indlæst parallelt med, at resten af siden renderes, hvilket kan optimere indlæsningstiden betragteligt. Vær dog opmærksom på korrekt implementering, så funktionerne ikke indvirker negativt på siden.

Med Critical CSS kan du gøre siden meget hurtigere. Denne metode involverer at isolere og inline det CSS, der er nødvendigt for at opbygge indholdet i den initiale viewport, så det synlige indhold vises hurtigt, og brugeren kan komme i gang.

Fejl og deres betydning

Når PageSpeed Insights rapporterer fejl, er det i realiteten et signal om optimeringspotentialer. Disse fejl er indikationer på elementer, der kan nedbryde sidens ydeevne og brugeroplevelsen, såsom for lange indlæsningstider og dårligt optimeret indhold – eksempelvis ikke-minimeret JavaScript eller for store billedfiler. Jo bedre du forstår fejlene, jo bedre kan du vælge de rettelser, der giver mest hastighed.

Fejlene i Google PageSpeed Insights er en liste over ting, du kan rette. At rette dem betyder ofte at gå ind og foretage tekniske optimeringer, hvilket kan kræve specialiseret viden og bør derfor betragtes som en kontinuerlig del af hjemmesidens vedligehold og udvikling.

Typer af fejl i PageSpeed Insights

Fejl i PageSpeed Insights kategoriseres typisk efter deres indflydelse på hjemmesidens ydeevne. De kan variere fra problemer med billedoptimering til ineffektiv kodeudnyttelse og problematisk serverkonfiguration. Du skal kende typerne for at kunne optimere.

Blandt de almindelige fejl finder vi unødvendige omdirigeringer og overdimensionerede billeder. Disse elementer påvirker især loadtider og bør prioriteres i optimeringsprocessen.

Fejl ved rendering kan også påvirkes af ekstern kode, såsom tredjeparts plugins, der kan føre til langsommere indlæsningstider. Disse fejl angiver ofte muligheder for at reducere kode eller undgå konflikter, der forsinker gengivelsen, og dermed forbedre siden.

Yderligere typer fejl inkluderer mangelfuld caching og suboptimal brug af content delivery networks (CDNs). Korrekt konfiguration af browsercache og anvendelse af CDNs kan reducere indlæsningstider markant og skal overvejes i optimeringsstrategien. Det kræver teknisk indsigt og løbende vedligeholdelse at rette dem.

Prioritering af fejlrettelser

Ret de fejl først, der betyder mest for hastigheden og for brugerne.

Ved hastighedsoptimering er det ofte de lavthængende frugter, som giver den mest mærkbare forbedring i første omgang. Dette kan være optimering af billeder og minimering af CSS og JavaScript, der hurtigt kan realisere hastighedsforbedringer.

Nogle fejl kræver mere omfattende tekniske løsninger og involverer muligvis redesign af site-struktur eller indgriben i serverkonfigurationen. Disse tiltag kan have stor effekt, men det er vigtigt at vurdere omkostninger versus fordele.

Tag de hurtige gevinster først, men glem ikke de større opgaver. En hjemmeside ændrer sig hele tiden, så optimering er noget, du gør løbende.

Og drop ikke de små fejl. Selv små optimeringer kan tilsammen skabe betydelige hastighedsforbedringer over tid.

  • Fjern ressourcer til blokering af gengivelse: Dette punkt handler om at fjerne scripts, der forhindrer siden i at blive vist, indtil de er fuldt indlæst. Dette kan forbedre brugeroplevelsen, især på langsomme internetforbindelser.
  • Udskyd billeder, der ikke er på skærmen: Ved at udskyde indlæsningen af billeder, der ikke er synlige på skærmen, kan hjemmesiden indlæses hurtigere, da ressourcerne ikke skal bruges på at indlæse unødvendige billeder.
  • Brug korrekte billedstørrelser: Ved at bruge billeder med den korrekte størrelse undgår man længere indlæsningstider, da store billeder kræver mere båndbredde og hukommelse.
  • Vis billeder i formater af næste generation: Ved at bruge formater af næste generation kan hjemmesideejere opnå hurtigere indlæsningstider og mindre dataforbrug på deres website.
  • Formindsk CSS: Store og komplekse CSS-filer kan øge indlæsningstiden på dit websted og resultere i en dårlig brugeroplevelse. Ved at formindske CSS-filerne kan hastigheden forbedres.
  • Formindsk JavaScript: Ved at reducere størrelsen af JavaScript-filerne kan indlæsningstiden forbedres. Dette kan gøres ved at eliminere unødvendig kode og komprimere filerne.
  • Aktivér tekstkomprimering: Ved at komprimere HTML-koden, der sendes til brugeren, kan indlæsningstiden forbedres. Der er også andre metoder, der kan tages i betragtning.
  • Reducer antallet af CSS, som ikke bruges: Hvis der er for mange unødvendige CSS-regler på en side, kan det gøre den langsommere at indlæse og betyde unødvendig kode og dataoverførsel.
  • Reducer antallet af JavaScript, som ikke bruges: Hvis der er for mange JavaScript-filer, der ikke bruges, kan det resultere i langsommere sideindlæsningstider og dårligere brugeroplevelse.
  • Kryptér billeder effektivt: Ved at kryptere billeder effektivt kan størrelsen reduceres, hvilket forbedrer indlæsningstiden.
  • Opret forbindelse på forhånd til påkrævede websites: Ved at etablere forbindelse til eksterne ressourcer, såsom billeder, scripts eller stilark, før de rent faktisk er nødvendige, kan indlæsningstiden forbedres.
  • Forudindlæs vigtige anmodninger: Ved at forudindlæse vigtige filer som fonte, CSS, JavaScript og billeder kan indlæsningstiden forbedres.
  • Reducer indledende svartid: En hurtig og effektiv serversvartid forbedrer brugeroplevelsen, da brugerne ikke behøver at vente længe på at få adgang til indholdet på webstedet.
  • Undgå mange omdirigeringer: For mange omdirigeringer kan påvirke hastigheden og ydeevnen negativt.
  • Fjern identiske moduler i JavaScript-pakker: Hvis der bruges JavaScript-biblioteker i forskellige formater fra forskellige steder, kan det medføre unødvendig kode og dataoverførsel.
  • Undgå at vise forældet JavaScript i moderne browsere: Ved at undgå at vise forældet JavaScript i moderne browsere kan indlæsningstiden forbedres.
  • Vis statiske aktiver med en effektiv cachepolitik: Ved at bruge en effektiv cachepolitik kan indlæsningstiden forbedres, da filer og data kan gemmes i brugerens browser.
  • Undgå kæmpe datapakker på netværk: Store filer, der skal hentes ned, kan påvirke indlæsningstiden negativt. Dette gælder for JavaScript, CSS, billeder og video.
  • Undgå en overdreven DOM-størrelse: For mange elementer på en side kan påvirke indlæsningstiden og renderingen negativt, da det kræver mere RAM og hurtigere maskiner at tegne og behandle en side med mange DOM elementer.
  • Reducer udførelsestiden for JavaScript: Ved at reducere tiden brugt på at læse og bruge JavaScript på siden kan indlæsningstiden forbedres.
  • Minimer brugen af tredjepartskode: Ved at minimere brugen af tredjepartskode kan indlæsningstiden forbedres drastisk. Der er ofte meget at hente på hastigheden lige der, og der er flere løsninger på problemet.
  • Undgå ikke-sammensatte animationer: Ved at undgå ikke-sammensatte animationer kan indlæsningstiden forbedres.

Implementering af foreslåede forbedringer

Efter at have modtaget en rapport fra Google PageSpeed Insights, skal forbedringerne laves. Det første skridt er at prioritere indsatsområderne, ofte ud fra en analyse af potentielt afkast versus tidsforbrug. Det kan eksempelvis være at begynde med komprimering af billeder og brug af caching, som typisk kan gennemføres relativt hurtigt og med mærkbar effekt.

Derefter skal du lægge en plan for de mere teknisk krævende opgaver, såsom optimering af server responstider eller omstrukturering af ressourceindlæsning. En sådan implementering kræver ofte et samarbejde med en erfaren webudvikler, der sørger for, at rettelserne gør siden hurtigere i praksis og ikke kun i PageSpeed Insights.

Praktiske værktøjer til optimering

For at effektivisere PageSpeed-optimeringen, er der adskillige onlineværktøjer, som kan hjælpe dig på vej.

  • GTmetrix giver dybdegående analyser af hjemmesidens ydeevne, udover blot hastighed.
  • WebPageTest tillader detaljeret kontrol af indlæsningstider og mulighed for at teste fra forskellige geografiske placeringer.
  • ImageOptim er et godt værktøj til komprimering af billeder uden mærkbart kvalitetstab.
  • Lighthouse er et open source værktøj integreret i Chrome DevTools til optimering af web apps.
  • Minify hjælper med at reducere størrelsen på CSS og JavaScript-filer ved at fjerne overflødige tegn.
  • Pingdom giver overblik over hjemmesidens indlæsningshastighed og identificerer flaskehalse.

Disse værktøjer giver dig mulighed for at foretage konkrete forbedringer, baseret på nøjagtige data.

Vælg det værktøj, der passer til opgaven.

Så kan du se, om dine rettelser virker.

Indlæg om Google PageSpeed Insights

Husk

Test din hjemmesides hastighed med PageSpeed Insights og et tjek af plugins, tema og server. Gratis, og resultatet får sin egen side.

Kim Tetzlaff
Skrevet af

Kim Tetzlaff

Programmør og webudvikler · Kim Tetzlaff ApS

  • Koder siden 1995
  • HTML siden 1996
  • WordPress siden 2007
  • Oplægsholder, WordCamp Denmark 2013
Hvem
Skrevet af mig, der laver arbejdet: hastighedsoptimering, teknisk SEO og udvikling for egne kunder.
Hvordan
Bygger på målinger af rigtige hjemmesider med PageSpeed Insights, GTmetrix og mine egne testværktøjer. Udgivet 4. oktober 2015, senest opdateret 31. oktober 2026.
Hvorfor
Skrevet så du selv kan finde ud af, hvor din side taber tid, og hvad der er værd at rette først.
Kilder i artiklen
Næste skridt

Er din side for langsom?

Få en gratis hastighedsanalyse. Jeg måler, hvor siden taber tid, og hvad der giver mest effekt først. No Cure No Pay.

Kim TetzlaffKim TetzlaffDen, der laver arbejdet
Test din hastighed Om hastighedsoptimering