Google Pagespeed Insights
Alt du skal vide om Google Pagespeed test

alt om google pagespeed insights

Hvad er Google Pagespeed Insights?

Google Pagespeed Insights (PSI) er en ressource for hjemmesideejere, der søger at forstå og forbedre deres hjemmesides hastighed. Dette kraftfulde værktøj analyserer kodens struktur samt indholdets levering og fremhæver områder, hvor optimering kan have afgørende betydning for hjemmesidens hastighed og dermed brugeroplevelsen.

En dybtgående vurdering med PSI giver et klart overblik over potentielle flaskehalse og problematiske elementer. Dermed bliver hjemmesideejere i stand til at træffe informerede beslutninger om, hvilke justeringer der kan have størst effekt på sidens performance og søgemaskineoptimering (SEO).

Det gode ved Google Pagespeed insights

Google PageSpeed Insights leverer vital indsigt i hjemmesiders ydeevne, der kan direkte forbedre SEO og brugeroplevelsen.

Et hurtigt site forøger tilbagevenden af besøgende og konverteringsrater, hvilket er afgørende for ethvert online foretagende.

Indsigt fra Google PageSpeed kan drive beslutningsprocesser om tekniske optimeringer, hvilket i sidste ende fører til forbedret synlighed i søgeresultaterne.

Det giver konkrete anbefalinger for at optimere hjemmesidens hastighed, hvilket kan gøre en betydelig forskel i mødet med nutidens krævende internetbrugere.

Det dårlige ved Google Pagespeed Insights

Google PageSpeed Insights tager ikke højde for den faktiske brugeroplevelse, hvilket kan give et misvisende billede af hjemmesidens performance. Algoritmen bag værktøjet fokuserer primært på tekniske aspekter og ignorerer andre væsentlige faktorer, der kan påvirke sidens egentlige hastighed.

Scoren afspejler ikke altid realiteten. En høj score garanterer ikke en hurtig side, og omvendt.

Testen giver et øjebliksbillede og ikke en kontinuerlig analyse, hvilket kan lede til fejlbedømmelser af sidens sundhed over tid. Dermed kan vigtige performance-problemer blive overset, hvis de ikke er til stede, netop når testen udføres.

Anbefalingerne kan være generiske og ikke fuldt ud tage højde for hjemmesidens specifikke kontekst eller funktionelle krav. Dette kræver yderligere analyse og ofte manuel intervention fra hjemmesideejernes side for at sikre en optimal løsning.

Desuden forudsætter værktøjet en vis grad af teknisk indsigt for at kunne fortolke og handle på de genererede data. Dette kan være en barriere for mindre tekniske hjemmesideejere, som ønsker at forbedre deres sites hastighed.

Slutteligt kan værktøjets rå data være overvældende og svære at prioritere. Uden specialistviden kan det være udfordrende at vurdere, hvilke ændringer der reelt vil påvirke sidens hastighed og brugeroplevelse.

Forståelse af PageSpeed Score

PageSpeed Scoren afspejler hastighedsoptimeringer, men repræsenterer ikke siden i sin helhedsoplevelse. Den er vejledende og kræver ofte en dybere teknisk indsigt.

Scoren på 0-100 point er en indikator, men ikke en udtømmende vurdering af siden. En høj score betyder ikke per automatik optimal hastighed, særligt hvis siden ikke er testet i forskellige scenarier og under forskellige betingelser.

En ‘god’ score er ikke nødvendigvis ensbetydende med slutpunktet for optimering. Det er vigtigt at forstå, at arbejdet med hastighedsoptimering er en løbende proces.

Betydningen af din score

Det er essentielt at anerkende, at en score fra Google PageSpeed Insights primært er et diagnostisk værktøj. Det tilvejebringer en øjebliksbillede af hjemmesidens hastighed og potentielle forbedringsområder, men det er ikke en definitive vurdering af hjemmesidens samlede hastighed.

En høj score indikerer overholdelse af best practices ifølge Googles algoritme, men selv en hjemmeside med en høj score kan stadig opleve performanceproblemer. Man skal også være opmærksom på, at scoren ikke tager højde for faktorer som web hosting ydeevne, brugerens netværksforhold eller serverplacering, der alle kan påvirke indlæsningstiderne signifikant. Dette kræver en mere nuanceret og helhedsorienteret tilgang til optimering.

Den faktiske brugeroplevelse kan variere, selv på hjemmesider med lignende scores, fordi scoren ikke fanger nyanserne af individuel brugeradfærd. Browsing på forskellige enheder, med forskellige opløsninger og tilslutningstyper, kan afsløre yderligere performanceudfordringer, som kan være usynlige for PageSpeed Insights, men mærkbare for slutbrugeren.

For hjemmesideejere betyder dette, at scoren bør anvendes som en del af en omfattende strategi for optimering, snarere end som et standalone succeskriterium. Digter og analyserer data grundigt for at identificere forbedringsmuligheder, og kombiner dette med real-world test og brugerfeedback, er afgørende for at sikre at din hjemmeside ikke kun scorer højt, men faktisk leverer en hurtig og problemfri brugeroplevelse.

Sådan skal du læse resultatet af scoren

Scoren fra Google PageSpeed Insights er et udgangspunkt, ikke en endegyldig vurdering af hjemmesidens hurtighed. Husk at se på de underliggende problemer, som scoren refererer til.

  • Prioritér anbefalinger – Vær opmærksom på, hvilke optimeringer der kan have størst indflydelse på hastigheden, og fokuser på at udbedre disse først.
  • Forstå konteksten – Nogle forslag kan kræve teknisk indsigt eller betydelige ændringer til hjemmesidens infrastruktur.
  • Balancér indsats og udbytte – Overvej, om den tid og de ressourcer, der skal investeres i en optimering, står mål med den potentielle hastighedsforbedring.

Vurderingen skal ses som en vejledning, der peger på mulige flaskehalse og forbedringspunkter.

Optimeringen er en løbende proces; benyt scoren til at overvåge fremgang og identificere nye områder, der kan optimeres over tid.

Der er 3 kategoriseringer af Google Pagespeed fejl.

Den hurtige læser vil se at selvom Google fortæller ved Rød at det er elementer som har en målbar effekt på hastigheden. Så er det samme altså også tilfældet for de gule punkter. Så Det gule punkt er i mine øjne lige så vigtig som det røde, omend man kan mærke en større forskel, alt efter typen af indhold, på dem i det røde.

Sådan påvirker scoren brugeroplevelsen

En høj score på Google PageSpeed Insights er ikke kun en vanity metric; den indikerer en hjemmesides effektivitet i brugerens browser. Lave loadingtider bidrager til en positiv brugeroplevelse og mindsker sandsynligheden for, at en bruger forlader siden før den er fuldt indlæst.

Der er en klar sammenhæng mellem en høj PageSpeed score og hjemmesidens evne til hurtigt at levere indhold. Dette er kritisk, da brugernes tålmodighed er begrænset, og forsinkelser kan betyde mistede konverteringer. Desuden kan en optimeret hjemmeside fører til forbedret synlighed i søgemaskinernes resultatsider, hvilket er essentielt for organisk trafik og online synlighed.

Imidlertid skal man huske, at scoren alene ikke garanterer en sublim brugeroplevelse. Det er nødvendigt at kigge dybere på de specifikke anbefalinger og forstå, hvordan disse hver især påvirker den reelle oplevede hastighed for slutbrugeren. Dette kræver ofte, at man går ud over de umiddelbare løsninger, der foreslås af værktøjet.

Til syvende og sidst må hjemmesideejere ikke overse vigtigheden af brugerperspektivet. En hjemmeside, der scorer højt i Google PageSpeed Insights, men som fejler i at imødekomme brugernes behov og forventninger, vil stadig stå svagt. Dertil kommer, at en vedvarende optimeringsindsats er nødvendig for at holde trit med udviklingen inden for webteknologier og brugerpræferencer, hvilket forstærker behovet for fokus på det store billede såvel som detaljerne i disse scores.

Se på tiden som Google Pagespeed insights viser, ikke scoren

Det er afgørende at fokusere på de faktiske loadtider, som Google Pagespeed Insights rapporterer, snarere end den numeriske score alene. Selvom en høj score kan være tiltalende, er det de specifikke sekunder, der tæller, når en besøgende loader din hjemmeside.

Det er ikke ualmindeligt, at hjemmesideejere fejlagtigt prioriterer scores frem for faktiske indlæsningstider. Mens en god score er en indikator for potentiale, er det ofte de rå data – som indlæsningstider over og under “folden” – der giver det mest præcise billede af hjemmesidens performance. Disse tal er fundamentale for faktisk at vurdere oplevelsen for den besøgende.

Forståelsen af Pagespeed Insights’ tidsmålinger kræver en dybdegående indsigt i, hvad der påvirker hjemmesidens hastighed. Dette inkluderer alt fra serversvarstider til optimering af ressourcer, og det kan ofte kræve teknisk ekspertise at forbedre disse faktorer betydeligt.

Eksempelvis indikerer lang indledende svartid ofte et behov for serveroptimering eller revurdering af hosting-løsninger. Uden forståelse for disse elementer risikerer man at overse væsentlige forbedringsmuligheder. En optimeringsproces bør derfor også omhandle fine justeringer, der går ud over de generelle anbefalinger, og som er målrettet mod at reducere lasttiden til det absolutte minimum.

Core Web Vitals

Core Web Vitals er Googles initiativ til at fremhæve de præstationsmæssige aspekter af en hjemmeside, som har størst betydning for brugeroplevelsen. Disse inkluderer Largest Contentful Paint (LCP), der måler indlæsningstiden for det største synlige indholdselement; First Input Delay (FID), som angår responsiviteten ved brugerens første interaktion; og Cumulative Layout Shift (CLS), der måler visuel stabilitet af indholdet under indlæsning.

At optimere for disse vitale elementer er ikke blot et spørgsmål om at forfølge en høj score i Pagespeed Insights, men derimod et spørgsmål om at sikre en flydende, hurtig og behagelig brugeroplevelse. Fokusering på Core Web Vitals sikrer, at hjemmesiden er bygget på et solidt fundament af brugervenlighed og performance.

Hvad er CLS (Cumulative Layout Shift)?

CLS står for Cumulative Layout Shift og er en central metrik indenfor Core Web Vitals. Den måler mængden af uventede layoutforskydninger, der forekommer igennem en side-session, hvilket påvirker brugeroplevelsen negativt.

Konkret evaluerer CLS, hvor stabilt indholdet er, mens det indlæses og vises for brugeren. Hvis elementer på siden rykker sig pludseligt, som følge af sent indlæste billeder, annoncer eller dynamisk indhold, kan dette resultere i frustration og en følelse af ustabilitet hos brugeren. Dette forstyrrer læse- og navigationsflowet og kan resultere i uheldige interaktioner, hvor brugeren klikker forkert, fordi indholdet skifter plads.

For at forstå betydningen af CLS skal man forestille sig oplevelsen af en artikel, der forskyder tekst og billeder, mens man læser – det er både forstyrrende og irriterende. En høj CLS-værdi indikerer netop sådanne abrupte skift, som kompromitterer sidens brugervenlighed; en lav værdi betyder derimod minimal forskydning og derfor en mere behagelig brugeroplevelse.

Det er afgørende for hjemmesideejere at identificere og rette årsagerne til høj CLS for at sikre en glidende og fejlfri interaktion. Dette kan eksempelvis omhandle at reservere plads til indlæsning af media (som billeder og videoer) og reklamer eller at undgå pludselig tilføjelse af indhold øverst på siden, som skubber resten nedad. Overvågning og forbedring af CLS er essentielt for at vedligeholde et professionelt og brugervenligt site, hvilket kan styrke brugertilfredshed og loyalitet.

Hvad er LCP (largest contentful paint)?

LCP står for Largest Contentful Paint og er et vigtigt, brugercentreret målepunkt for hjemmesidens hastighed. Det markerer det tidspunkt, hvor det største indholdsfulde element i brugerens viewport er blevet malet.

I praksis afspejler LCP hvor længe en bruger skal vente på at se det primære indhold på siden. Dette kunne være en stor overskrift, en tekstblok, eller et central placeret billede. Det er et direkte signal om oplevet hastighed, og en lang LCP-indlæsningstid kan være frustrerende for brugeren og medvirke til en dårlig brugeroplevelse.

For at forbedre LCP, bør hjemmesideejere fokusere på at optimere deres billedfiler, minimere blockerende ressourcer og sikre hurtig serverrespons. Desuden kan teknikker som lazy loading af ikke-væsentlige billeder og korrekt cache-strategi have en signifikant positiv indflydelse på denne metrik.

Det er væsentligt at holde LCP under 2,5 sekunder for en god brugeroplevelse, da Google betragter dette som benchmark for en optimal indlæsningstid. Vedligeholdelse af en lav LCP er ikke blot afgørende for user engagement men også for SEO, da sidens performance har direkte indflydelse på dens placering i søgemaskine-resultaterne.

Hvad er INP (interaction to next paint)?

INP, eller “Interaction to Next Paint”, er en performance-metriks, der måler tiden fra en brugers interaktion til visual opdatering på skærmen.

  1. Identificering af brugerinteraktion: Det første trin er at identificere, når brugeren interagerer med siden, herunder klik, tryk eller tryk på tastatur.
  2. Måling af respons tid: Tiden måles derefter fra brugernes interaktion til det tidspunkt, hvor browseren starter opdateringen af skærmen.
  3. Visual opdatering af skærmen: Denne metrik fokuserer på den første opdatering efter interaktionen, som kan inkludere visuelle ændringer som tekst, billeder eller animationer.

Denne metrik er særlig vigtig for brugeroplevelsen, da den måler den responsivitet brugere oplever på interaktive websteder.

Brug af INP sammen med andre performance-metriks som LCP og FID giver en mere helstøbt forståelse af brugeroplevelsen og hjemmesidens generelle performance.

Core Web Vitals i Google Search Console

I Google Search Console kan du også se, hvordan dine sider performer med hensyn til Core Web Vitals. Der er dog nogle store forskelle mellem testen i Pagespeed Insights og Google Search Console. I Search Console vises faktiske brugermålinger, der tager et gennemsnit over 28 dage for hver side, der er blevet besøgt i testen. På den anden side er testen i Pagespeed Insights en maskinel emuleret måling, der giver et øjebliksbillede af hastigheden.

core web vitals google search console

Det er derfor vigtigt at inkludere Google Search Console i dine vurderinger, når du skal evaluere hastigheden på din hjemmeside. Ved at bruge Search Console kan du få et mere realistisk billede af, hvordan dine sider præsterer over tid og identificere eventuelle problemer, der påvirker brugeroplevelsen. Du kan også få et overblik over, hvilke sider der har behov for hastighedsoptimering og prioritere dine indsatsområder.

Selvom du også kan se de samme data i Google Pagespeed Insights, giver Google Search Console dig et mere omfattende indblik i hastigheden på din hjemmeside som helhed. Ved at kombinere data fra begge værktøjer kan du få en mere fuldstændig forståelse af, hvordan du kan forbedre hastigheden og brugeroplevelsen på din hjemmeside.

se hvad brugerne ser

Optimeringstips fra PageSpeed Insights

Når du anvender Google PageSpeed Insights til at optimere din hjemmeside, vil du modtage konkrete forslag til forbedringer. Det er vigtigt at forstå, at ikke alle forslag nødvendigvis skal implementeres uden videre – det handler om at prioritere. Begynd med de ændringer, der giver størst effekt på loadtiden og brugeroplevelsen, såsom billedoptimering eller reduktion af JavaScript-størrelse. Overvej omkostninger versus fordel ved hvert forslag: nogle optimeringer kan være teknisk komplekse eller kræve ændringer i din hjemmesides arkitektur. Fokuser også på fejl, der potentielt kan påvirke SEO markant, da Google favoriserer hurtigt indlæsende hjemmesider i søgeresultaterne. Glem ikke, at en skræddersyet tilgang er essentiel—brug PageSpeeds insight som en guide, men tilpas også løsningerne til din specifikke hjemmesides behov og målgruppe.

Reduktion af loadtid med billedeoptimering

Billeder er ofte en tung synder til langsommere loadtider.

Ved at optimere billeder kan hjemmesiders hastighed forbedres betragteligt. Store, uhensigtsmæssigt formaterede eller ukomprimerede billeder kan trække ned i både hastighed og brugeroplevelse. Derfor bør formindskelse, korrekt formatvalg og komprimering være en del af enhver hastighedsoptimeringsstrategi, for at sikre, at billederne indlæses effektivt og uhindret.

Effektiv billedeoptimering er en kunst i sig selv.

For at undgå en forringelse af kvaliteten – samtidig med at størrelsen mindskes – er det essentielt at anvende moderne billedformater såsom WebP og AVIF. Disse teknologier tilbyder en betragtelig kompression uden synlig tab af kvalitet.

Modernisering af billedbehandlingen er nøgleelementet i 2023. Korrekt anvendelse af responsive billeder, cachingstrategier og lazy loading teknikker er alle metoder, der bør indarbejdes for effektivt at reducere belastningen fra billeder. Disse fremgangsmetoder vil utvivlsomt forbedre oplevelsen for brugeren og understøtte en hurtigere indlæsningstid af din hjemmeside.

Forbedring af JavaScript og CSS håndtering

Effektiv håndtering af JavaScript og CSS er kritisk for en hjemmesides performance. Fejloptimerede scripts og stylesheets kan føre til lange loadtider og påvirke brugeroplevelsen negativt. Derfor er det vigtigt at optimere og minificere disse ressourcer.

Ved at kombinere og minificere JavaScript og CSS-filer reduceres antallet af HTTP-requests og størrelsen på de filer, der skal overføres. Dette resulterer i en hurtigere indlæsningstid, da browseren ikke behøver at hente og behandle lige så mange filer. Værktøjer som Webpack eller Gulp kan automatisere denne proces og effektivt forbedre hastigheden.

For JavaScript er det ydermere fordelagtigt at udnytte teknikker som ‘defer’ og ‘async’ for at undgå render-blocking scripts. Disse attributter tillader scripts at blive indlæst parallelt med, at resten af siden renderes, hvilket kan optimere indlæsningstiden betragteligt. Vær dog opmærksom på korrekt implementering, så funktionerne ikke indvirker negativt på siden.

Med CSS kan anvendelsen af Critical CSS-teknikken dramatisk øge hastigheden. Denne metode involverer at isolere og inline det CSS, der er nødvendigt for at opbygge indholdet i den initiale viewport, hvilket sikrer hurtig renderering af det synlige indhold så brugeren hurtigst muligt kan begynde interaktionen med hjemmesiden.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at holde JavaScript og CSS-opdateringerne vedlige. Udaterede biblioteker kan medføre både sikkerhedsmæssige sårbarheder og forældede praksisser, der nedbryder siden ydeevne. Regelmæssig revision og ajourføring af scripts og stylesheets er derfor en essentiel del af vedligeholdelse af en hurtig og sikker hjemmeside.

Fejl og deres betydning

Når Pagespeed Insights rapporterer fejl, er det i realiteten et signal om optimeringspotentialer. Disse fejl er indikationer på elementer, der kan nedbryde sidens ydeevne og brugeroplevelsen, såsom for lange indlæsningstider og dårligt optimeret indhold – eksempelvis ikke-minimeret JavaScript eller for store billedefiler. Derfor er det afgørende at forstå disse fejl dybdegående, for at kunne udføre de rettelser, der mest effektivt kan accelerere hjemmesidens performance.

De forskellige fejl, som Google Pagespeed Insights identificerer, er ikke kun værdifulde pejlemærker men også afgørende action points. At adressere dem betyder ofte at gå ind og foretage tekniske optimeringer, hvilket kan kræve specialiseret viden og bør derfor betragtes som en kontinuerlig del af hjemmesidens vedligehold og udvikling.

Typer af fejl i PageSpeed Insights

Fejl i PageSpeed Insights kategoriseres typisk efter deres indflydelse på hjemmesidens ydeevne. De kan variere fra problemer med billedeoptimering til ineffektiv kodeudnyttelse og problematisk serverkonfiguration. Identifikation og forståelse af disse fejlkategorier er grundlæggende for optimering.

Blandt de almindelige fejl finder vi unødvendige omdirigeringer og overdimensionerede billeder. Disse elementer påvirker især loadtider og bør prioriteres i optimeringsprocessen.

Fejl ved rendering kan også påvirkes af ekstern kode, såsom tredjeparts plugins, der kan føre til langsommere indlæsningstider. Disse fejl angiver ofte muligheder for at reducere kode eller undgå konflikter, der forsinker gengivelsen, og dermed forbedre siden.

Yderligere typer fejl inkluderer mangelfuld caching og suboptimal brug af content delivery networks (CDNs). Korrekt konfiguration af browsercache og anvendelse af CDNs kan reducere indlæsningstider markant og skal overvejes i optimeringsstrategien. Effektiv fejlhåndtering kræver dybdegående teknisk indsigt og en proaktiv vedligeholdelsesindsats.

Prioritering af fejlrettelser

Prioriteringen af fejlrettelser skal være strategisk og målrettet. Det er essentielt at forstå, hvilke fejl der vil have størst indvirkning på brugeroplevelsen og sidens performance.

Ved hastighedsoptimering er det ofte de lavthængende frugter, som giver den mest mærkbare forbedring i første omgang. Dette kan være optimering af billeder og minimering af CSS og JavaScript, der hurtigt kan realisere hastighedsforbedringer.

Nogle fejl kræver mere omfattende tekniske løsninger og involverer muligvis redesign af site-struktur eller indgriben i serverkonfigurationen. Disse tiltag kan have stor effekt, men det er vigtigt at vurdere omkostninger versus fordele.

Den rette balance mellem hurtig gevinst og langsigtede forbedringer er afgørende. En hjemmeside er dynamisk, og løbende optimering skal være en integreret del af din digitale strategi.

Hastighed er en kontinuerlig disciplin, og det er vigtigt ikke at negligere mindre fejl. Selv små optimeringer kan tilsammen skabe betydelige hastighedsforbedringer over tid.

  • Fjern ressourcer til blokering af gengivelse: Dette punkt handler om at fjerne scripts, der forhindrer siden i at blive vist, indtil de er fuldt indlæst. Dette kan forbedre brugeroplevelsen, især på langsomme internetforbindelser.
  • Udskyd billeder, der ikke er på skærmen: Ved at udskyde indlæsningen af billeder, der ikke er synlige på skærmen, kan hjemmesiden indlæses hurtigere, da ressourcerne ikke skal bruges på at indlæse unødvendige billeder.
  • Brug korrekte billedstørrelser: Ved at bruge billeder med den korrekte størrelse undgår man længere indlæsningstider, da store billeder kræver mere båndbredde og hukommelse.
  • Vis billeder i formater af næste generation: Ved at bruge formater af næste generation kan hjemmesideejere opnå hurtigere indlæsningstider og mindre dataforbrug på deres website.
  • Formindsk CSS: Store og komplekse CSS-filer kan øge indlæsningstiden på dit websted og resultere i en dårlig brugeroplevelse. Ved at formindske CSS-filerne kan hastigheden forbedres.
  • Formindsk JavaScript: Ved at reducere størrelsen af JavaScript-filerne kan indlæsningstiden forbedres. Dette kan gøres ved at eliminere unødvendig kode og komprimere filerne.
  • Aktivér tekstkomprimering: Ved at komprimere HTML-koden, der sendes til brugeren, kan indlæsningstiden forbedres. Der er også andre metoder, der kan tages i betragtning.
  • Reducer antallet af CSS, som ikke bruges: Hvis der er for mange unødvendige CSS-regler på en side, kan det gøre den langsommere at indlæse og betyde unødvendig kode og dataoverførsel.
  • Reducer antallet af JavaScript, som ikke bruges: Hvis der er for mange JavaScript-filer, der ikke bruges, kan det resultere i langsommere sideindlæsningstider og dårligere brugeroplevelse.
  • Kryptér billeder effektivt: Ved at kryptere billeder effektivt kan størrelsen reduceres, hvilket forbedrer indlæsningstiden.
  • Opret forbindelse på forhånd til påkrævede websites: Ved at etablere forbindelse til eksterne ressourcer, såsom billeder, scripts eller stilark, før de rent faktisk er nødvendige, kan indlæsningstiden forbedres.
  • Forudindlæs vigtige anmodninger: Ved at forudindlæse vigtige filer som fonte, CSS, JavaScript og billeder kan indlæsningstiden forbedres.
  • Reducer indledende svartid: En hurtig og effektiv serversvartid forbedrer brugeroplevelsen, da brugerne ikke behøver at vente længe på at få adgang til indholdet på webstedet.
  • Undgå mange omdirigeringer: For mange omdirigeringer kan påvirke hastigheden og ydeevnen negativt.
  • Fjern identiske moduler i JavaScript-pakker: Hvis der bruges JavaScript-biblioteker i forskellige formater fra forskellige steder, kan det medføre unødvendig kode og dataoverførsel.
  • Undgå at vise forældet JavaScript i moderne browsere: Ved at undgå at vise forældet JavaScript i moderne browsere kan indlæsningstiden forbedres.
  • Vis statiske aktiver med en effektiv cachepolitik: Ved at bruge en effektiv cachepolitik kan indlæsningstiden forbedres, da filer og data kan gemmes i brugerens browser.
  • Undgå kæmpe datapakker på netværk: Store filer, der skal hentes ned, kan påvirke indlæsningstiden negativt. Dette gælder for JavaScript, CSS, billeder og video.
  • Undgå en overdreven DOM-størrelse: For mange elementer på en side kan påvirke indlæsningstiden og renderingen negativt, Da det kræver flere RAM og hurtigere maskiner at tegne og behandle en side med mange DOM elementer.
  • Reducer udførelsestiden for JavaScript: Ved at reducere tiden brugt på at læse og bruge JavaScript på siden kan indlæsningstiden forbedres.
  • Minimer brugen af tredjepartskode: Ved at minimere brugen af tredjepartskode kan indlæsningstiden forbedres drastisk. Der er ofte meget at hente på hastigheden lige der, og der er flere løsninger på problemet.
  • Undgå ikke-sammensatte animationer: Ved at undgå ikke-sammensatte animationer kan indlæsningstiden forbedres.

Implementering af foreslåede forbedringer

Efter at have modtaget en rapport fra Google Pagespeed Insights, står hjemmesideejere over for opgaven at implementere de foreslåede forbedringer. Det første skridt er at prioritere indsatsområderne, ofte ud fra en analyse af potentielt afkast versus tidsforbrug. Det kan eksempelvis være at begynde med komprimering af billeder og brug af caching, som typisk kan gennemføres relativt hurtigt og med mærkbar effekt.

Herefter er det essentielt at fastlægge en plan for de mere teknisk krævende opgaver, såsom optimering af server response tider eller omstrukturering af ressourceindlæsning. En sådan implementering kræver ofte et samarbejde med en erfaren webudvikler, der kan sikre, at optimeringerne ikke kun opfylder Pagespeed Insights’ standarder, men også styrker den overordnede performance og brugervenlighed af hjemmesiden.

Praktiske værktøjer til optimering

For at effektivisere Pagespeed-optimeringen, er der adskillige online værktøjer, som kan hjælpe dig på vej.

  • GTmetrix giver dybdegående analyser af hjemmesidens ydeevne, udover blot hastighed.
  • WebPageTest tillader detaljeret kontrol af indlæsningstider og mulighed for at teste fra forskellige geografiske placeringer.
  • ImageOptim er et essentielt værktøj til komprimering af billeder uden mærkbar kvalitetstab.
  • Lighthouse er et open-source værktøj integreret i Chrome DevTools til optimering af web apps.
  • Minify hjælper med at reducere størrelsen på CSS og JavaScript-filer ved at fjerne overflødige tegn.
  • Pingdom giver overblik over hjemmesidens indlæsningshastighed og identificerer flaskehalse.

Disse værktøjer giver dig mulighed for at foretage konkrete forbedringer, baseret på nøjagtige data.

Det er vigtigt at vælge det rette værktøj til den specifikke opgave for at opnå de bedste resultater.

Ved at anvende disse værktøjer kan du skabe en mere effektiv optimeringsproces, som giver synlige forbedringer i hjemmesidens hastighed og brugeroplevelse.

Indlæg om Google Pagespeed Insights

kim tetzlaff

Om forfatteren

Se mere Kim Tetzlaff

Jeg har siden 1995 arbejdet med og haft stor fokus på Teknisk SEO og hastighed på hjemmesider. Jeg er programmør, nørd og stolt af det. Jeg bygger hjemmesider, hastighedsoptimere, ser på det SEO tekniske og det er mere end 25 års erfaring der ligger bag – Du er i gode hænder når jeg laver noget for dig 🙂

4 kommentarer til “Google PageSpeed Insights test – Alt om PageSpeed Insights”

  1. Hej Kim!

    Tak for god inspiration

    Jeg arbejder med generel kommunikation for en kunde og tjekkede i går hendes website på Google Page Speed. Den viste 65 på mobil (i går; i dag viser den 74 af en eller anden grund).

    Er 65 en ‘dårlig nok’ score til, at man bør bede kundens website freelancer om at kigge efter optimering – in din vurdering?

    Venlige hilsner

    Svar
    • Nu kan man ikke svare sådan generelt for en specifik score. Man skal udelukkende se Google Pagespeed Insights som værktøj der kan fortælle hvordan nogle ting på sitet kan blive forbedret. Den fortæller langt fra alt som kan blive optimeret, og den går IKKE i dybden med selv de ting som den tester på. Det er en fejl når folk tror at det er en indikator for hvor hurtigt ens site loader, derfor kan og skal det aldrig stå alene for en vurdering af hjemmesidens hastighed. Du skal som minimum også bruge GT Metrix til at se på yderligere ting.

      Når det så er sagt. Så indikerer den score at der er noget galt med hastigheden. Det vil sige at ja, jeg vil anbefale at du får optimeret hastigheden. Men stadig set ud fra både Pagespeed insights og GT Metrix, hvor blandt andet TTFB, First Paint, Dom int/loaded og onload gerne skal være så lave som muligt (typisk mellem 0.2-1.5 sekunderalt efter hvilken type site det er).

      Svar
  2. Det er dejligt at følge lidt med når du skriver 🙂 men jeg har stadig en spørgsmål i forhold til Pagespeed Insights. Selvom du forklarer, hvordan man bruger værktøjet, er jeg stadig i tvivl om, hvilke specifikke kriterier der faktisk påvirker hastighedsscoren. Kunne du måske uddybe dette i en del 2 af indlægget? Jeg er virkelig interesseret i at forstå dette bedre.

    Svar
    • Jeg har skam uddybet lidt mere på andre indlæg. Men man kan sige at alle tingene som google tester, reelt har indflydelse, da de alle har indflydelse på selve hastigheden som de emulerer. Det betyder at alle forbedringer har en positiv effekt på scoren. Der er selvfølgelig nogle af forbedringerne som er bedre end andre, som giver mere. Men det kan jeg da godt uddybe i rangorden i et andet indlæg omkring Google Pagespeed Insights

      Svar

Skriv en kommentar

Måske du også vil læse disse indlæg

Ja, jeg har også skrevet andre indlæg som måske kunne have din interesse