E-E-A-T i praksis: den komplette danske guide til erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed

E-E-A-T er mere end forfatterbio og kilder. Det gør erfaring, faglighed og troværdighed synlig i selve indholdet, så både læsere og Google kan se, hvorfor din side er værd at stole på. Guiden omsætter det til praksis med modeller, tjeklister og eksempler til WordPress.

Du får en kort forklaring på E-E-A-T i dag, YMYL og Who How Why. Vi gennemgår entiteter, skema, reviewer felt og en enkel evidenslog, så kvaliteten kan efterprøves og opdateres.

Læs mere og hvorfor det er vigtigt

Hvorfor E-E-A-T fylder så meget nu

E-E-A-T er Googles ramme for at vurdere, om indhold virker troværdigt, hjælpsomt og lavet af nogen, der faktisk har prøvet tingene i virkeligheden. Google beskriver selv, at deres systemer efter at have fundet relevant indhold forsøger at prioritere det, der udviser erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed. E-E-A-T er ikke et enkelt rankingsignal, men et sæt principper, der påvirker, hvad der belønnes i søgeresultaterne — især på områder, hvor fejl kan skade brugeren. Google for Developers

Google har desuden gjort det tydeligt i retningslinjerne til deres kvalitetsevaluering, at ratere vurderer kvalitet bl.a. ud fra E-E-A-T og page-purpose. Disse guidelines påvirker ikke direkte din rangering, men de viser, hvilke karakteristika indholdet skal have for at stå stærkt. RaterHub Guidelines

Hvad E-E-A-T betyder, og hvor “det ekstra E” passer ind

Oprindeligt talte man om E-A-T. I december 2022 tilføjede Google et ekstra E for “Erfaring” altså førstehåndserfaring med emnet. Det betyder, at rene skrivebordsartikler sjældent er nok; du skal vise, at du har prøvet, testet eller oplevet det, du rådgiver om. Google præciserer samtidig, at raters’ guidelines bruges til at evaluere systemernes performance og ikke er en liste over direkte rankingfaktorer. Google for Developers

Begrebets relation til hjælpsomt indhold og YMYL

E-E-A-T hænger tæt sammen med Googles princip om “people-first” eller hjælpsomt indhold. Hjælpsomt indhold er ofte lavet af folk med praksiserfaring, tydelige kilder, og en hensigt, der matcher brugerens formål. Kravene skærpes markant i YMYL-kategorier (økonomi, sundhed, jura), hvor fejlinformation kan skade brugeren.

De fire søjler omsat til handling

Erfaring: bevis for førstehåndsarbejde

Det første spørgsmål at besvare er: Hvordan kan en fremmed se, at du reelt har erfaring med emnet?

Vis original dokumentation: egne fotos, skærmbilleder, målinger, kodeuddrag, audit-logs, før-efter-data, videooptagelser af testforløb, checklister fra virkelige projekter.
Beskriv metode: Hvad gjorde du konkret? Hvilke værktøjer og parametre brugte du, og hvad var kriteriet for succes?
Indsæt tydelig “sådan gjorde vi”-boks i artikler, så læseren kan efterprøve processen.
Flere internationale kilder fremhæver netop førstehåndserfaring som forskellen mellem generisk indhold og indhold, der skaber tillid. Search Engine Journal

Ekspertise: dokumenteret faglighed uden at blive akademisk

Ekspertise demonstreres ikke kun gennem titler. Gør det let at se:

Hvilke opgaver du har løst (cases, procesbeskrivelser, resultater i tal).
Hvilke standarder eller retningslinjer du følger (fx officielle dokumenter, branchekrav).
Hvorfor du valgte netop denne metode, og hvilke begrænsninger der var.
Skriv konkret og jordnært. Brug faktabokse til formler, kode og målemetoder, så teksten forbliver læsbar.

Autoritet: anerkendelse fra omverdenen

Autoritet er summen af dit faglige omdømme:

Få omtaler og citater fra troværdige kilder.
Opbyg en linkprofil, hvor relevans og kvalitet vægter mere end volumen.
Del data og indsigter, som andre faktisk bruger eller citerer.
Vær til stede i relevante faglige miljøer (konferencer, podcasts, communities).

Troværdighed: gennemsigtighed og sikkerhed

Troværdighed handler om at reducere brugerens usikkerhed:

Synlige kontaktoplysninger, CVR, fysiske adresse og politikker (retur, garanti, persondata).
Stabil teknisk oplevelse: https, god sideoplevelse, tydelig pris og lagerstatus, ægte anmeldelser. Google kobler hjælpsomt indhold med god sideoplevelse.

E-E-A-T på forskellige sidetyper

Vidensartikler og blog

Sæt byline med navn, rolle og link til en egentlig forfatterprofil.
Tilføj metodefelt og kildeliste med primærkilder.
Skriv “oprettet” og “sidst opdateret” med dato og kort ændringslog.
Brug infobokse til definitioner, data og konklusioner, så afsnit er lette at citere.

YMYL: sundhed, økonomi, jura

Få fagligt review fra kvalificerede personer.
Link til autoritative primærkilder og officielle retningslinjer.
Angiv ansvarsfraskrivelse, formål med indholdet og hvordan læseren kan kontakte en fagperson.
Det er i tråd med, at YMYL-stof vurderes med højere krav til E-E-A-T.

Produkter og kategorier

Brug egne fotos og små videoer fra rigtige brugssituationer.
Skriv ærlige beskrivelser med fordele, ulemper og sammenligninger.
Gør retur, levering og support tydelige på selve siden, ikke kun i footer.

Lokale sider og cases

Brug billeder fra den faktiske lokation, navngivne kundecitater og målbare før-efterresultater.
Link til lokale medier eller brancheforeninger, der omtaler dit arbejde.

E-E-A-T og AI-søgeresultater i 2025: skriv til at blive citeret

AI-drevne resultatformater og resuméer henter typisk korte, klare, kildeunderstøttede bidder. Det gør citérbarhed til en reel disciplin:

Start sektioner med en knivskarp definition eller konklusion, efterfulgt af metode og data.
Brug tydelige kilder tæt på påstanden.
Indsæt tal og konkrete tidsstempler, så udsagn står stærkere.
Internationale SEO-medier beskriver i stigende grad, at E-E-A-T-principperne hjælper ikke kun i klassisk Google, men også i AI-drevne resultater, hvor troværdige, let citerbare bidder løftes frem.

Vigtigt: Flere eksperter advarer mod at gøre E-E-A-T til et “scorekort”. Der findes ikke en officiel E-E-A-T-score; tænk i brugertillid og dokumentation frem for point. Search Engine Land

Schema og metadata: gør troværdighed maskinlæsbar

Schema hjælper søgemaskiner med at forstå, hvem der siger hvad, og hvorfor det kan stoles på.

Site-wide: Organization (navn, logo, url, kontakt, sociale profiler) og evt. Person for navngivne profiler.
Per artikel: Article/BlogPosting med author (Person/Organization), datePublished, dateModified, headline, mainEntityOfPage, image.
Specialiseret: Review, FAQPage, samt MedicalWebPage eller relevante typer i YMYL.
Valider i Search Console og sørg for nul fejl.

Redaktionel styring: processen der mangler hos de fleste

Mange nævner bylines og kilder. Færre beskriver selve redaktionsprocessen. Det er her, E-E-A-T bliver drift, ikke bare engangstiltag.

Roller og ansvar

Forfatter: skriver og dokumenterer metode og kilder.
Faglig reviewer: tjekker stofområde, korrigerer fejl og mangler.
Redaktør: kvalitetssikrer struktur, “citérbarhed” og læsbarhed.
Fact-checker: gennemgår kilder, årstal og tal.

Proces

Outline med klar hensigt og målgruppe.
Indsamling af primærkilder og egne data.
Skriv med tydelig metode, billeder og dokumentation.
Fagligt review og fact-check.
Publicér med schema og fuld forfatterprofil.
Opdateringsplan: hvornår, hvordan og hvad der udløser opdatering (fx nye tal, ændrede regler).

Googles officielle materiale om hjælpsomt indhold og SQRG peger i samme retning: hjælpsomt, pålideligt indhold, der løbende vedligeholdes og er tydeligt om ophav og formål.

Målbar E-E-A-T: KPI’er du kan styre efter

Det, som næsten ingen artikler konkretiserer, er hvordan man måler fremdrift. Brug evt. følgende KPI’er i din redaktionelle drift:

For indhold

Forfatterprofil-dækning: andel sider med fuld forfatterprofil (mål: 100% på blog/viden).
Opdateringsdisciplin: andel artikler med synlig “sidst opdateret” inden for de sidste 12-18 måneder (mål pr. kategori).
Kildekvalitet: gennemsnitligt antal primærkilder pr. YMYL-artikel (mål: ≥3).
Bevis-score: antal originale visuelle beviser pr. artikel (fotos, skærmbilleder, før-efter, video) – sæt minimumskrav.

For sider med køb/konvertering

Gennemsigtighed: andel produkter med tydelig returpolitik og kontaktmulighed direkte på siden (mål: 100%).
Bedømmelser: andel produktsider med verificerede anmeldelser.
Schema-kvalitet: fejlrate for schema på nøglesider (mål: 0).

For omdømme og autoritet

Citat-mentions: antal eksterne referencer til dine data eller artikler pr. kvartal.
Ekspertmedvirken: antal artikler pr. kvartal med ekstern ekspert eller fagligt review.

KPI’erne understøtter Googles fokus på hjælpsomt, pålideligt indhold og den måde raters vurderer kvalitet på – men uden at forsimple til en fiktiv “E-E-A-T-score”.

Typiske misforståelser du bør undgå

“E-E-A-T er en direkte rankingfaktor.” Nej. Det er en ramme og et sæt principper, der afspejles i, hvad Googles systemer prioriterer og hvad raters ser efter – men ikke en enkelt faktor med en “score”.
“Det gælder kun sundhed og finans.” E-E-A-T er relevant for alle emner. Kravene er blot højere i YMYL.
“En byline og en forfatterbio er nok.” Uden metode, kilder, beviser, governance og teknisk troværdighed er signalerne svage.
“Vi kan bare skrive om.” Original data og praksisbeviser er svære at kopiere – det er netop pointen.

Hvad de fleste ikke fortæller – men som gør forskellen

1) Citérbarhed som format

Skriv med tydelige, korte resumeafsnit pr. sektion, rene tal, klare kilder og en kort konklusion. Det øger sandsynligheden for at blive fremhævet i AI-resuméer og som svarbid i søgeresultater.

2) Dokumentér fejl og rettelser

Tilføj “rettelser” nederst på vigtige artikler, når du opdaterer tal eller retter fejl. Det styrker troværdigheden – og hjælper internt med at holde styr på versioner. Retningslinjerne lægger vægt på formål, kvalitet og pålidelighed over tid.

3) Tekniske signaler der underbygger tillid

Udover https og stabil sideoplevelse bør checkout-flow, prissynlighed, lagerstatus og kundeservice være gennemskuelige. Det spiller sammen med oplevet troværdighed og hjælpsomt indhold.

4) Små virksomheders genvej til stærk E-E-A-T

Små sites kan virke meget troværdige, når det praktiske er i orden: CVR, personlige forfatterprofiler, lokale cases med dokumentation, fotobeviser, tydelig kunderejse og åbenhed om politikker. Danske guides om E-E-A-T fremhæver netop gennemsigtighed som et af de letteste, men mest oversete greb.

Trin for trin: sådan implementerer du E-E-A-T i hverdagen

Trin 1: audit

Indhold: Hvilke artikler mangler forfatterprofil, metodefelt, kilder og datoer?
YMYL: Hvilke sider kræver fagligt review og ansvarsfraskrivelse?
Teknik: Er https, Core Web Vitals og schema i orden på nøglesider?
Troværdighed: Hvor mangler tydelig kontakt, CVR og politikker?

Brug en simpel matrix og farvekod pr. side, så du kan prioritere.

Trin 2: hurtige gevinster (2-4 uger)

Tilføj bylines, forfatterprofiler og kildelister.
Indfør “oprettet”/“sidst opdateret” med en kort ændringslog.
Gør kontakt og politikker synlige i header/footer.
Læg basale schema-typer på plads og ret fejl. Google peger selv på, at hjælpsomt indhold går hånd i hånd med god sideoplevelse og klar struktur.

Trin 3: dyb forbedring (6-12 uger)

Genopbyg dine vigtigste artikler med egen metode, foto, data og tests.
Lav cases med før-efter og tydelige nøgletal.
Inddrag eksterne eksperter, hvor det øger troværdigheden.

Trin 4: schema og validering

Tilføj Organization site-wide og Person/Article pr. artikel.
Brug FAQPage på sider med mange spørgsmål, Review på produktsider.
Valider i Search Console og hold fejl på nul.

Trin 5: redaktionel styring

Fastlæg roller, review-krav og opdateringskriterier.
Brug en delt changelog med dato, ansvarlig og ændringer.
Planlæg kvartalsvis “E-E-A-T-revision” af de 20 vigtigste sider.

Trin 6: monitorering

Track KPI’er fra afsnittet ovenfor hver måned.
Log nye citater og mentions.
Notér hvilke sider der bliver brugt som kilder, og hvorfor de virker.

Eksempler og skabeloner du kan kopiere

Forfatterbio (felter)

Navn, rolle, faglig baggrund og fokusområder
Relevante meritter: konferencer, publikationer, priser
Links til profilside og sociale faglige profiler
Kort “hvorfor du kan stole på mig” i 1-2 sætninger

Metodeboks

Formål: hvad ville vi bevise eller afklare
Setup: værktøjer, versioner, tidsrum, datakilder
Trin: kort liste i den rækkefølge de blev udført
Kriterium: hvornår er noget “en forbedring” eller “bestået”

Kildeboks

Primærkilder (officielle dokumenter, originale data, retningslinjer)
Sekundære kilder (analyser, branchemedier)
Tilføj publiceringsdatoer og opdateringsdatoer

Case-struktur

Problem → metode → resultat i tal → begrænsninger → næste skridt
2-3 fotos/skærmbilleder, gerne med målinger før/efter

Mini-tjekliste før udgivelse

Har siden forfatterprofil, kilder, metode og datoer?
Er der mindst ét originalt bevis (foto, måling, video)?
Er schema korrekt og valideret?
Er formålet klart og matcher det brugerens forventning?

Video fra SEMrush om E-E-A-T:

Ofte stillede spørgsmål

Nej. Det er en ramme for, hvordan kvalitet vurderes og forklarer, hvorfor nogle typer indhold belønnes. Googles egne materialer siger, at raters’ guidelines hjælper med at evaluere systemernes performance – ikke at de er en direkte faktor.

Erfaring er førstehåndsviden: du har selv udført det. Ekspertise er faglighed, metode og dyb forståelse. Ideelt har stærkt indhold begge dele.

Nej, men kravene er højere i YMYL, fordi fejl kan skade. Principperne gavner alle emner.

Byg citérbar viden: cases, data, små studier, lokale projekter og samarbejder. Sigt mod omtaler og kvalitetslinks over tid.

Google belønner originalt, hjælpsomt indhold uanset hvordan det er lavet. Fokus er kvalitet, erfaring og troværdighed, ikke værktøjet. Sørg for menneskelig redigering, faktatjek og dokumentation.

Organization site-wide, Person/Article pr. artikel, og FAQPage/Review hvor relevant. Valider i Search Console.

Start sektioner med korte, klare pointer og tal, placer kilder tæt på påstanden, og brug infobokse med mini-resuméer.

Gør det let at stole på dig

E-E-A-T er i praksis kunsten at gøre din troværdighed synlig og efterprøvbar. Fokuser på dokumenteret erfaring, klare metoder, kilder tæt på påstande, gennemskuelige politikker, god sideoplevelse og maskinlæsbar metadata. Læg en enkel governance på toppen, mål det, og opdater løbende.

Hvis du vil have hjælp til at implementere det teknisk i WordPress – forfattermoduler, schema, skabeloner og redaktionelle workflows – så hjælper jeg gerne med at sætte det hele op, så det spiller i både indhold, struktur og performance.

HTML skabeloner du kan bruge med det samme

Her får du nogle HTML skabeloner til bokse som du kan bruge på din hjemmeside, du kan style dem som du lyster, så de passer ind i dit design.

Who-how-why (html)

<section class="whowhyhow">
  <p><strong>Hvem:</strong> [Forfatter] · [Titel] · [Kontakt]</p>
  <p><strong>Hvordan:</strong> [Metode, værktøjer, data, kvalitetssikring]</p>
  <p><strong>Hvorfor:</strong> [Intention og problem artiklen løser]</p>
</section>

Evidensboks (html)

<section class="evidens">
  <h2>Metode og kilder</h2>
  <p><strong>Metode:</strong> [kort beskrivelse]</p>
  <p><strong>Egen data:</strong> [tests, skærmbilleder, filer]</p>
  <p><strong>Kilder:</strong> [1–3 primærkilder]</p>
  <p><strong>Fagligt tjek:</strong> [navn] · [titel] · [dato]</p>
  <p><strong>Senest opdateret:</strong> [dato]</p>
</section>

Schema: person + article (json-ld)

<script type="application/ld+json">
{
  "@context":"https://schema.org",
  "@type":"Person",
  "name":"Kim Tetzlaff",
  "jobTitle":"Teknisk SEO ekspert",
  "url":"https://kim-tetzlaff.dk/om-kim-tetzlaff",
  "worksFor":{"@type":"Organization","name":"[Virksomhed]","url":"https://kim-tetzlaff.dk/"},
  "sameAs":["[LinkedIn]","[GitHub]","[andre profiler]"],
  "knowsAbout":[ "WordPress", "hastighedsoptimering", "SEO", "Programmering" ]
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context":"https://schema.org",
  "@type":"Article",
  "headline":"E-E-A-T i praksis: den komplette danske guide til erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed",
  "author":{"@type":"Person","name":"Kim Tetzlaff"},
  "reviewedBy":{"@type":"Person","name":"Kim Tetzlaff","jobTitle":"Teknisk SEO ekspert"},
  "datePublished":"[YYYY-MM-DD]",
  "dateModified":"[YYYY-MM-DD]",
  "citation":[
    "https://developers.google.com/search/docs/fundamentals/creating-helpful-content"
  ]
}
</script>

WordPress skabeloner du kan bruge i dit tema

I wordpress kan man lave det lidt mere dynamisk, enten ved at oprette nogle meta felter eller ved at bruge ACF til oprettelse af felterne. Herunder bruger jeg ACF, og du kan nemt gøre det samme. Det er en yderst simpel introduktion, jeg har lavet mere avancerede plugins til kunder, som integreres på forskellig vis med andre plugins.

Ud over dette, kan du i wordpress bruge SEO plugins, fx Rank Math, WordPress SEO eller lign. Der er der også nogle af de samme ting indbygget.

foreslåede ACF felter

Artikel: risk_level (select: lav/mellem/høj), method, own_data, sources, reviewed_by, reviewed_title, last_reviewed (date), last_modified (automatisk).
Forfatter (User/Person): job_title, sameas_links (repeater), bio_short.

kortkode til who-how-why

add_shortcode('ktz_whowhyhow', function($atts){
  $who  = esc_html(get_the_author_meta('display_name')) . ' · ' . esc_html(get_the_author_meta('job_title'));
  $how  = esc_html(get_field('method')) ?: 'Metode og kvalitetssikring fremgår af artiklen.';
  $why  = 'Artiklen løser en konkret søgeintention og er kvalitetssikret.';
  return '<section class="whowhyhow"><p><strong>Hvem:</strong> '. $who .' · <a href="/om-kim/">Kontakt</a></p><p><strong>Hvordan:</strong> '. $how .'</p><p><strong>Hvorfor:</strong> '. $why .'</p></section>';
});

kortkode til evidensboks

add_shortcode('ktz_evidence', function(){
  $method = esc_html(get_field('method'));
  $own    = esc_html(get_field('own_data'));
  $src    = esc_html(get_field('sources'));
  $rev    = esc_html(get_field('reviewed_by'));
  $title  = esc_html(get_field('reviewed_title'));
  $date   = esc_html(get_field('last_reviewed'));
  $mod    = esc_html(get_field('last_modified')) ?: get_the_modified_time('Y-m-d');
  ob_start(); ?>
  <section class="evidens">
    <h2>Metode og kilder</h2>
    <?php if($method): ?><p><strong>Metode:</strong> <?= $method ?></p><?php endif; ?>
    <?php if($own): ?><p><strong>Egen data:</strong> <?= $own ?></p><?php endif; ?>
    <?php if($src): ?><p><strong>Kilder:</strong> <?= $src ?></p><?php endif; ?>
    <?php if($rev): ?><p><strong>Fagligt tjek:</strong> <?= $rev ?><?= $title? ' · '.$title:''; ?><?= $date? ' · '.$date:''; ?></p><?php endif; ?>
    <p><strong>Senest opdateret:</strong> <?= $mod ?></p>
  </section>
  <?php return ob_get_clean();
});

automatisk article-schema (trækker fra felter)

add_action('wp_head', function(){
  if(!is_single()) return;
  $author = get_the_author_meta('display_name');
  $review = get_field('reviewed_by');
  $review_title = get_field('reviewed_title');
  $published = get_the_date('Y-m-d');
  $modified  = get_the_modified_time('Y-m-d');
  $schema = [
    "@context"=>"https://schema.org",
    "@type"=>"Article",
    "headline"=> wp_strip_all_tags(get_the_title()),
    "author"=>["@type"=>"Person","name"=>$author],
    "datePublished"=>$published,
    "dateModified"=>$modified
  ];
  if($review){
    $schema["reviewedBy"] = ["@type"=>"Person","name"=>$review,"jobTitle"=>$review_title ?: ""];
  }
  echo '<script type="application/ld+json">'. wp_json_encode($schema, JSON_UNESCAPED_SLASHES|JSON_UNESCAPED_UNICODE) .'</script>';
}, 21);

Indsæt kortkoderne [ktz_whowhyhow] og [ktz_evidence] i artiklen de steder du ønsker boksene. Skemaet indsættes automatisk i <head> på single-visninger. Husk også at boksene ikke er stylet

God arbejdslyst!

Skulle du få brug for support eller hjælp til at løse dine tekniske SEO problemer, tøv ikke med at tage kontakt.

Kontakt mig her