Det kan være svært at finde de tekniske seo fejl som der er på ens hjemmeside. Dagens tip er hvilke programmer og metoder jeg blandt andet benytter i kampen mod dårlig teknisk seo samt seo generelt på hjemmesider.
Lad os starte med det øjet ser
At sørge for at UX er godt, at CTR bliver højere mm, er også en del af SEO verdenen. Det vil sige, tydelig navigation, tydelige knapper, tydelige overskrifter som netop fortæller brugeren hvad de er landet på. Dette skal selvfølgelig stemme overens med det man gerne ville have søgeren nu også har søgt på.
Det kan man teste ved at skrive det søgeord eller frase som man gerne vil findes på i google. Og så klikke sig ind på det resultat der kommer frem på google. Hvad ser man egentlig når man kommer ind?
Man kan selvfølgelig sige at dette ikke er helt så teknisk, og det er korrekt, men det er nærmest altid det jeg gør.
Se siden som en søgemaskine og lidt mere
Ja nu skal du til at indsamle lidt data, her benytter jeg typisk som udgangspunkt Screaming Frog SEO spider. Det er et eminent program til at lave en skanning af sin hjemmeside og se siden som søgemaskinerne. Man skanner sin side og får en masse data man kan arbejde videre med.
Man kan fx få et hurtigt overblik over
- Manglende overskrifter, fx H1
- Døde links, interne og eksterne links, link struktur
- Om Title er udfyldt, om den er for lang, for kort mm.
- Billeders størrelser, typer mm.
- Sidens hastighed
Og mange flere informationer. Det er et godt program, især hvis man lige sætter sig ind i hvordan det virker.