Her samler jeg mine mest praktiske guides til redirects, så du kan omdirigere rigtigt første gang og undgå klassiske fejl som redirect loops, redirect chains og tab af synlighed i Google.
En redirect er i bund og grund en besked til browser og søgemaskiner om, at en URL er flyttet. Den vigtigste skelnen er typisk mellem 301 (permanent flytning) og 302 (midlertidig flytning). Bruger du forkert type, kan du ende med at Google fastholder gamle adresser længere end nødvendigt, eller at signaler som links og relevans bliver fordelt forkert.
I denne kategori finder du guides til de mest brugte måder at lave redirects på:
- WordPress redirects når du arbejder i WordPress, og vil styre omdirigeringer uden at gøre sitet tungere med unødige lag.
- PHP redirects når du vil lave omdirigeringer i kode, fx ved login flows, formularer eller speciallogik.
- htaccess redirect 301 når omdirigeringen skal ligge tæt på serverniveau, og du arbejder med Apache opsætninger.
Der er også en
performance vinkel i redirects. Især på Apache kan store og uigennemtænkte htaccess filer give ekstra arbejde pr request, så det er værd at vælge den løsning der passer til opgaven og holde reglerne stramme og konsekvente.
Hvis du er i tvivl om din redirect plan er korrekt (fx ved flyt af domæne, ændring af URL struktur, http til
https, www til ikke www, trailing slash, eller oprydning i 404), så brug guiderne her som tjekliste og få styr på både teknik og
SEO, før du ruller ændringer ud.