Domæne – Hvad er et domæne og hvad bruger man et domæne til?

Et domænenavn er et unikt navn som hjemmesiden har, det består af et navn+TLD, Top Level domain, som er eksempelvis .dk, .com, .nu osv.
Synonymer for domæne: Domain, Domænenavn, web adresse, www domæne, hjemmeside domæne, hjemmesidenavn
hvad er et domaene

På denne hjemmeside er det kim-tetzlaff som er navnet og .dk som er TLD

Det var en hurtig forklaring på hvad et domæne egentlig er, men der ligger faktisk en dybere forklaring på hvad det er, hvad det gør og hvorfor man begyndte at bruge domæner.

Domæne

Et domæne er et unikt navn, der identificerer en bestemt hjemmeside eller en anden ressource på internettet. Det fungerer som en adresse, som brugere kan indtaste i deres webbrowser for at få adgang til en specifik hjemmeside. Et domæne kan indeholde bogstaver, tal og bindestreger og kan have forskellige topdomæner (TLD) såsom .com, .org, .net osv.

Et domænenavn er derfor navnet på en hjemmeside eller en internetressource. Det er det, som brugerne skal indtaste i deres webbrowser for at få adgang til den pågældende hjemmeside. Domænenavnet kan være unikt eller delt med andre hjemmesider, afhængigt af tilgængelighed og ejerskab.

Webadresse eller URL

En webadresse eller URL (Uniform Resource Locator) er en kombination af protokol, domænenavn og sti, der anvendes til at lokalisere og få adgang til en bestemt hjemmeside eller ressource på internettet. En typisk webadresse ser således ud: “https://www.kim-tetzlaff.dk/hjem”. Protokollen (https://) angiver den sikre internetforbindelse, domænenavnet (www.kim-tetzlaff.dk) er adressen for hjemmesiden, og stien (/hjem) angiver den specifikke placering på hjemmesiden.

Hjemmesidenavn er et udtryk, der ofte bruges til at omtale navnet på en hjemmeside. Det kan være det samme som domænenavnet eller i nogle tilfælde være en variation eller et forkortet navn. Hjemmesidenavnet er det, brugerne husker og bruger til at finde og identificere en bestemt hjemmeside.

TLD (Top Level Domain) refererer til den højeste niveau-domæne i et domænenavn. Det er normalt de sidste bogstaver efter punktummet i et fuldt domænenavn. Nogle eksempler på almindelige TLD’er er .com, .org, .net, .gov, .edu, .dk, .uk osv. Hver TLD har en specifik betydning eller et formål. For eksempel bruges .com normalt til kommercielle eller forretningsmæssige hjemmesider, .org til organisationer, og .gov til regeringsinstitutioner osv.

Vælg et godt domænenavn

Når det kommer til at vælge et passende domænenavn, er der flere faktorer at overveje. Det er vigtigt at vælge et navn, der er let at huske, stave og relatere til det indhold, som hjemmesiden repræsenterer. Det kan være en god idé at inkludere nøgleord eller relevante begreber i domænenavnet for at forbedre synligheden og søgemaskineresultaterne. Længden af domænenavnet er også vigtig; det bør ikke være for langt, da det kan være svært at huske og indtaste korrekt.

Når et domænenavn er valgt, skal det registreres hos en domæneregistrator eller en webhostingudbyder. Registreringen indebærer at købe eller reservere domænenavnet for en bestemt periode, normalt årligt. Der er mange registreringsfirmaer tilgængelige, og priserne varierer afhængigt af domæneudvidelsen og leverandøren.

Når et domæne er registreret, skal det også hostes på en server for at være aktivt og tilgængeligt på internettet. En webhostingudbyder tilbyder denne service ved at leje serverplads/webhotel og tilbyde teknisk support til at holde hjemmesiden kørende og tilgængelig 24/7.

Domænenavnet og webadressen er tæt forbundet, da domænenavnet er en del af webadressen. Webadressen bruges til at linke og navigere fra en side til en anden inden for samme hjemmeside eller til at linke fra en hjemmeside til en anden på internettet. Domænenavnet og TLD’en i webadressen identificerer den specifikke hjemmeside eller ressource, mens stien angiver den specifikke placering eller side på hjemmesiden.

Hvad sker der når du skriver domæne i browseren?

Skriver jeg fx kim-tetzlaff.dk i adresse linjen, sker der det at browseren sender en forespørgsel til internetudbyderens (ISP) server/IP adresse, som så har registreret en eller flere IP adresser som forsørgelsen så bliver sendt videre til, dette kaldes (hop). Sådan forgår det indtil man endelig lander på serverudbyderens DNS server som så sender dig videre til den server hvor hjemmesiden ligger, serveren klare så resten og viser den korrekte hjemmeside ud fra det domæne som er skrevet i browserens adresse linje.

Alt sammen foregår via IP adresser sammen med domænet. Der er typisk mellem 5-10 Hop fra server til server før du rent faktisk lander på hjemmesiden, Dette bestemmes ud fra hvor din server er placeret i verdenen.

Du kan selv teste hvor mange hop der er fra din placering til din hjemmeside ved at lave det der heder (Trace Rute) altså ved at spore ruten, dette er meget nemt at teste ved at åbne kommandopromten i Windows:

start -> kør
og skrive cmd i boksen som popper frem.
Dernæst vil der komme et vindue frem hvor du skal skrive følgende:
tracert domæne.dk
Hvor domænet er det domæne du gerne vil teste hop på

Du vil samtidig se at der ved alle hop er tilknyttet en IP adresse. Og ud over det vil du også kunne se hvor mange millisekunder der går før en given server svare.

Det siger lidt sig selv at jo flere hop der er før man kommer til serveren hvor hjemmesiden ligger (Webhotellet), jo langsommere vil hjemmesiden komme frem, det er derfor også vigtigt at når du vælger hvor dit domæne skal være placeret, så skal det helst være i det land hvor dine kunder også er. Det vil sige, er dine kunder i Danmark, skal du også have serveren/webhotellet i Danmark. Da det ellers for den danske kunde vil køre langsommere, hvis webhotellet fx er i USA.

Prøv fx at spore ruten til adobe.com
Så vil du opleve at der er langt flere hop, og at ruten går fra Danmark, til Tyskland, videre til Holland og videre til USA hvor den også hopper videre der. Og ydermere vil du også kunne se at tiden der bliver brugt er langt højere, end på en hjemmeside i DK.

Dette har dog ikke lige så stor betydning som for fx 10 år siden, da nettet er blevet hurtigere og der findes DNS udbydere som er placeret i mange lande.

Hvorfor begyndte man at bruge domæner?

Man begyndte at bruge domæner fordi det både er svært for en normal bruger at huske en IP Adresse, men også fordi man i sin tid blev bange for at IP adresserne skulle løbe op, altså at der pludselig ikke skulle være flere IP adresser tilbage.

En meget god forklaring på hvad en IP adresse er, kan du finde her.
Men i store træk består en IP adresse af 4×3 tal som er opdelt af punktummer, hver af disse 4 blokke tal, kan indeholde nummeret 0-255, selvom dette giver mange kombinationer, skal man tænke på at det er hele verdenen som tager brug af disse IP numre. Og derfor opstod domænet og det man kalder private Ip Adresser, som kan have endnu flere kombinationer. og giver muligheden for at flere domæner kan køre på samme IP adresse, som det fx ses hos rigtig mange webhoteludbydere.

kim tetzlaff

Om forfatteren

Se mere Kim Tetzlaff

Jeg har siden 1995 arbejdet med og haft stor fokus på Teknisk SEO og hastighed på hjemmesider. Jeg er programmør, nørd og stolt af det. Jeg bygger hjemmesider, hastighedsoptimere, ser på det SEO tekniske og det er mere end 25 års erfaring der ligger bag – Du er i gode hænder når jeg laver noget for dig 🙂

2 kommentarer til “Hvad er et domæne?”

  1. Jeg har lige læst dit indlæg om domæner, og det fik mig virkelig til at tænke over nogle ting. Jeg vil meget gerne vide mere om, hvordan man bedst vælger et godt domænenavn. Du nævner nogle overvejelser som kort, letlæseligt og unikt, men er der andre aspekter, man bør tage i betragtning? Og hvad skal man gøre, hvis det domænenavn, man ønsker, allerede er registreret af en anden?

    Svar
    • Jeg kan godt lige prøve at komme med min vurdering af hvordan man vælger det helt rigtige domæne. Men det er og bliver altid en smagssag, og kommer meget an på situationen. Men inden længe vil jeg prøve at skrive lidt mere så jeg også kommer ind på lige netop det.

      Svar

Skriv en kommentar

Kategorier og tags på dette indlæg

Måske du også vil læse disse indlæg

Ja, jeg har også skrevet andre indlæg som måske kunne have din interesse